Britney Spears
Britney har altid mærkelige ideer med i kufferten, når hun ankommer med et nyt produkt. Hendes strategi er at kombinere dem med ordentlige hooks. Tænk på klassikere som ’I’m a Slave 4 U’, ’Toxic’ eller ’Peace of Me’, der har de særeste omkvæd, men lyder som de mest tilforladelige popsange.
På ’Britney Jean’ er der underlige ideer, men kun få gode hooks. Det var allerede varslet ved førstesinglen ’Work Bitch’ med det sære, men morsomme spoken-word-omkvæd, hvor ordet ’kælling’ er lyrisk omdrejningspunkt. En slags pædagogisk hymne, kan man kalde det, hvor Britney (med britisk accent) forklarer sammenhængen mellem årsag og virkning i relation til arbejde og en alsidig række goder i livet, såsom velstand, popularitet og en lækker krop. Det er guddommeligt sært. Desværre mangler sangen et ordentligt hook.
Læs anmeldelse: Britney Spears ‘Femme Fatale’
Alt i alt er manglen på overbevisende melodier smertelig på ’Britney Jean’. Der er vellykkede fraser på stille tracks som ’Perfume’ og ’Alien’ – hvor Britney bruger rumvæsenet som metafor for at være ensom. Gribende. Så snart vi kommer op i tempo, forsvinder de velfungerende melodier. Selv om beatet på ’Body Ache’ ikke er ueffent, så dør det med en afskyeligt kedelig bro og et omkvæd så uinteressant som vandgrød. Særligt grelt er resultatet på ’It Should Be Easy’ med will.i.am, hvor en syntaktisk defekt tekst, uengageret vokal og en angstprovokerende dårlig melodi går op i en højere, livsdrænende enhed.
Ikke kun melodierne, men også produktionerne har svært ved at finde liv. Guitarfingerspil og EDM-synth har hovedrollerne, gerne i samspil, hvilket er en sød ambition, men dårlig idé. Resultatet er fladt med uinspirerede overgange og elektroniske beats, der er alt for beherskede. EDM har længe været i høj kurs på de amerikanske hitlister, og genren finder løbende nye former hos Rihanna, Lady Gaga og Avicii (om man kan lide det eller ej). Britneys version er derimod uopfindsom og tilbageskuende, hvilket det yndige guitarspil ikke ændrer på.
Læs anmeldelse: Britney Spears ‘Circus’
Det sagt, så skal højdepunkter også nævnes. På ’Tik Tik Boom’ og ’Passenger’ får synthen mere frit spil, hvilket er godt, og begge numre har hit-aura, selv om nyhedsværdien er lav. ’Alien’ og ’Perfume’ er søde og fine sange, men blegner totalt i lyset af Rihannas mange hitballader fra i år (’Diamonds’, ’Stay’, ’What Now’). Kort sagt: Det er svært at sige noget godt om dette album, uden samtidig at sige noget dårligt.