Dum Dum Girls

Sidst vi hørte fra den evigt sortklædte forførerske Dee Dee Penny og hendes garagegotiske girlband, var på ep’en ’End of Daze’, hvor Dee Dee fortsat kæmpede med at gøre sorgen efter morens bortgang til at bære.

På kvartettens tredje fuldlængde er sangene vokset ud af Dee Dees afmægtige tvangseksil fra musikken, efter at hendes stemme fuldstændigt havde forladt hende oven på bandets turneer. The Raveonettes’ Sune Wagner har endnu engang produceret sammen med den tidligere Blondie-producer Richard Gottehrer, og denne gang er Dum Dum Girls endnu længere væk fra den 60’er-flirtende girlgroup-pop end nogensinde før.

Læs anmeldelse: Dum Dum Girls ‘End of Daze’

Der er Siouxsie Sioux i Dee Dees døsige vokal og glimtvise forsøg på The Cure-guitarer, mens Depeche Mode-inspirerede synths her og der bryder overfladen i det mørkmalede, romantiske new wave-lydbillede. Eksempelvis på ’Lost Boys and Girls Club’ – selvfølgelig en reference til den eminente vampyrfilm ’Lost Boys’ – der er en uimodståelig melankolsk 80’er-slowburner om at følge tilværelsens ulidelige tomhed med kynisk distance. Ligeledes går den drømmende ’Too True to Be Good’ rent ind.

»Be beautiful and sad / it’s all you’ve ever had«, synger Dee Dee med vanlig dramatisk opgivenhed på ’Evil Blooms’ og bliver herefter endnu mere prætentiøs på ’Rimbaud Eyes’ – en reference til den franske digter Arthur Rimbauds fatalistiske kærlighedsliv, selvfølgelig. Man savner dog noget af den rå, sammenbrudstruende følsomhed, som tidligere ballader som ’Coming Down’ og ’Lord Knows’ hyptoniserede sin lytter med. Albumafslutteren ’Trouble Is My Name’ har med sin underspillede patosopbygning heldigvis noget af den samme intensitet i sig.