I Break Horses

I Break Horses’ to år gamle debutalbum ‘Hearts’ lød mest af alt som et modigt forsøg på at emulere lyden på My Bloody Valentines shoegazermonolit ‘Loveless’ – blot med keyboards som primærinstrument fremfor guitarer. Med efterfølgeren løsriver svenskerne sig dog fuldstændigt fra shoegazer-miljøet og former sit helt eget modigt mørkblodede hjertekammer af lyd.

Det er ikke uden referencer – tænk Blonde Redhead, hvis de var spydspidser for en rablende fanatisk synthsekt – men det er nok slut med at varme op for M83 med det radikalt nybrydende repertoire, som ‘Chiaoscuro’ serverer. Forræderisk simple sange iscenesættes her i mesterlige electroproduktioner, der med klassiske trommemaskiner og gammelkendte synths nok skylder et nik eller to mod nogle af genrens pionerer, men som også nådes- og kompromisløst flår led og lemmer af maskinmusikken og sætter den sammen på en måde, som umiskendeligt er svenskernes egen.

Læs anmeldelse: I Break Horses ‘Hearts’

Førstesinglens ‘Faith’s dystre, men dansegulvshektiske og hypnotisk fængende gemyt får gedigent modspil af andægtige sager som åbneren ‘You Burn’, hvor Maria Lindén lyder som en rimfrostovertrukken isdronning-udgave af Lana del Rey, 80’er-klingende drømmepop-romancer som ‘Denial’ og ‘Weigh True Words’, den tordensorte og ufremkommelige is-tundra ‘Berceuse’, ‘Medicine Brush’s cinemascope-episke tristesse og endelig runder ‘Heart To Know’ albummet af i regulær fosterstilling.

Variationen er i orden og det samme er både ambitioner og armbevægelser. Toeren under I Break Horses-navnet kører ganske enkelt Lindén og Fredrik Balck i stilling som en af Sveriges mest sublime synth-eksportvarer, måske kun et mulehår efter The Knife.