Reptile Youth

Det bindegale makkerpar Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Valløe har skruet ned for elektriciteten på deres andet album. Det var en energisk første udgivelse fra bandet, hvis live-optrædener i berserkergang kom musikken i forkøbet og gjorde dem til et navn, inden de havde udgivet noget officielt materiale.

Det nye album præsenterer et mindre udfarende og mere modent band, der glimtvis tillader sig selv at skrue ned for tempoet. ’Where You End I Begin’ fremstår som en langsom, valsende ballade, hvor støjende stykker kædes sammen med passive passager, der lader Kristiansens vokal og lyrik herske enevældigt i lydbilledet.

Læs også: Video: Vinterbadning med Reptile Youth

Dermed ikke sagt at Reptile Youth har lagt ungdomsoprøret på hylden – for langt de fleste numre på albummet foregår endnu i autonomiens ånd, og de fremstår faktisk mere rå og ufordøjelige end hidtil. For hvor debutalbummet bød på mere blankpoleret pop, der vandt tid i statsradiofonien og i reklamespots, ligger der en skygge over potentielt radioguf som ’JJ’ og ’Structures’ både lyrisk og instrumentalt.

Duoen har gravet et spadestik dybere og trådt et skridt væk fra det åbenlyst tilgængelige. Albummet spænder fra venligstemt electropop på ’We’re All In Here’ til det dysfunktionelle dogme, der gentages på pladens udsyrede afslutningsnummer – en faretruende opsang til den ældre generation: »We are your children / diseased by desire«. Og det er en klædelig spændvidde, der beviser, at Reptile Youth er mere end bare amokløbne koncerter og vild ungdom.