Tim Hecker – maskinkoncert med filosofiske undertoner

Kender du den summende smålarm, der typisk hersker inden en koncert? Mennesker der snakker og skåler, venter. Så går koncerten i gang og folk bliver ved med at plapre, de skal lige snakke færdig, hvilket altid er lidt irriterende, shyy! Men i går gjorde det ikke noget. Tim Hecker havde ganske forsigtigt sneget sig på scenen, mens det i forvejen næsten buldrende mørke rum blev endnu mørkere, kun oplyst af publikums små teknologiske hjælpere. Alt imens snakken gik begyndte koncerten med prustende, sugende, klikkende lyde, maskinelle åndedræt og antydningen af stemmebånd. Det var som om Heckers maskiner forsøgte at efterligne publikum, at interagere og snakke med dem, og parodiere dem.

Mens mennesker og maskiner knevrede på tværs af bevidstheder, ankom Heckers tåge lag efter lag. Tågen er det massive klangnet, som er spændt ud under de fleste af Heckers kompositioner, og som består af dybe droner, støj, klare orgeltoner og et utal af svært differentierbare lyde. Tågen forandrer sin tekstur løbende, men den er der næsten altid. Langsomt bragte den publikum og maskinernes parodi til stilhed, uden dialog, men med rå magt. Når tågen ligger tæt nok er volumen så massiv, at du hverken kan høre din sidemand eller dine egne tanker.

En genial åbning på en koncert, der måtte efterlade lytteren fyldt med filosofiske spørgsmål. Heckers kontraster mellem støjende klangflader, melodiøse klaverloops og brede orgelklange skaber en række selvbevidste refleksioner i musikken: Hvornår bliver lyd betydningsbærende? Hvordan erkender jeg grænsen mellem støjens meningsløshed og melodiens formålsrettede intentioner?

Læs anmeldelse: Tim Hecker ‘Virgins’

Samtidig var det vidunderligt at høre en elektronisk mester som Hecker på Jazzhouse, der gennem mange år var en højborg for jazz, og som først i de senere år har lukket den elektroniske musik indenfor. Mange af de spørgsmål, som jazzen tidligere stod for at stille og besvare, stilles i dag af den elektroniske musik, men med nye vinkler og muligheder.

Forholdet til det historisk situerede rum fylder for eksempel meget i Heckers musik. Fredag illustrerede han, hvordan kirkens efterklang, caféens menneskeligt summende tæthed eller naturens overdøvende larm kan efterlignes og bringes ind på steder, de aldrig har været før. Endnu engang påviste han, at den elektroniske musik endegyldigt har ændret radikalt på relationen mellem lyd og rum.