Justin Timberlake flirtede med hele Parken
Da jeg var 11 år, vandt jeg ved et vildt lykketræf andenpladsen i en fodboldtipningskonkurrence og dermed to billetter til U2 i Parken. Min far var ellevild, og det var selvfølgelig også ret blæret at vinde en andenplads, var min tilgang til tingene dengang. Sagen var bare, at tredjepladsen var to billetter til selveste Michael Jackson i selvsamme Parken. Opsamlingsudgivelsen ’HIStory’ var udkommet i 1995, og jeg havde tilmed fået min far til at købe nodehæftet med samtlige sange, så jeg kunne sidde derhjemme og øve numre som ’Man in the Mirror’ på vores ustemte klaver.
At jeg ikke fik tredjepladsen er en af de få ting, som stadig ærgrer mig, så som en slags popmæssig trøstepræmie var det i aftes tid til, at Tennessee-charmøren Justin Timberlake indtog Parken. Som et bastardbarn af Michael Jackson og Hollywood-trussetyven Frank Sinatra har den Memphis-fødte, 33-årige Timberlake nemlig igennem årene transformeret sig fra uskyldig krøltop i først Disneys ’The Mickey Mouse Club’ og senere boyband-frontmand i *NSYNC, til i dag at være en så solidt forankret milepæl i moderne popmusik, at han for alvor er en af de få, der virkelig har potentialet til at løfte arven fra Kongen af Pop.
Læs også: Entertainer: Fem beviser på, at Justin Timberlake er født til at stå på en scene
Og der var vitterligt små glimt af MJ’s popstorhed at skimte tirsdag aften i det stopproppede og festparate Parken – selvfølgelig i sig selv i numre som den ’Blame It on the Boogie’-discoinspirerede ’Take Back the Night’ og den storslåede breakup-hymne ’Cry Me a River’, men også i Timberlakes exceptionelle showmanship. For Justin leverede dels et fuldstændigt overlegent afslappet publikumsnærvær, men også en imponerende falsetpræstation (trods Parkens notorisk dårlige lydforhold) og tilpas nok af sine karakteristiske, labert skøjtende moves, der efterhånden er lige så kopierede på landets diskoteker som Jacksons.
Fejlfrit iklædt sit Sinatra-smokingantræk flirtede Justin sig gennem hele koncertens første del, begyndende med den berusende ’Pusher Love Girl’ fra ’The 20/20 Experience’, mens det trompetblæsende backingorkester The Tennessee Kids langsomt dukkede op fra den imponerende Rat Pack-inspirerede scenes gulv. Og selv om han for de flestes vedkommende var meget (alt for) langt væk, føltes første koncertdel næsten som en intim candlelight dinner med Justin.
Læs anmeldelse: Justin Timberlake ‘The 20/20 Experience’
Og der blev ikke holdt igen med de helt store skyts med en nærmest publikumsperfekt setliste i første del, hvor både numre som ’Rock Your Body’ og ’Like I Love You’ fra debuten ’Justified’ samt 2006’s ’LoveStoned/I Think That She Knows’ og ’FutureSex/LoveSound’ fik Parkens gæster helt op under taget af begejstring og tilbedelse. Alt imens Justin susede hjemmevant og overlegent rundt på scenen i bedste Miguel-stil, ofte akkompagneret af synkrondans med sine lige så stilsikkert klædte backingsangere, mens han skiftevis opvartede og dirigerede sit publikum.
Det var dog tydeligt, at det var de ældre sange, som gik bedst ind, og derfor faldt energiniveauet også i koncertens anden halvdel efter en ti minutter lang pause. Derfor var det også næsten en lettelse, da Timberlake og hans backingsangere, oven på et par lunkne numre fra blandt andet ‘The 20/20 Experience part 2’, pludselig sejlede – faretruende højt oppe over publikum på gulvet – i et stålmonstrum af en mobilscene ud til midten af Parken under de sambaagtige rytmer fra ’Let the Groove Get In’.
De nedbarberede omfortolkningerne (med Justin på akustisk guitar) af Elvis’ ’Heartbreak Hotel’ og Michael Jacksons ’Human Nature’ manglede dog indlevelse og fremstod som fuldstændigt overflødigt fyld, ligesom den minimalistiske levering af ’What Goes Around… Comes Around’ mistede sin karmakatastrofiske nerve.
Læs også: Billeder og reaktioner fra Justin Timberlake i Parken
Så var det hornblæsende medley af Kool & the Gangs ’Jungle Boogie’, Justin egen ’Murder’ og Bell Biv DeVoes ’Poison’ på tilbagetogtet til hovedscenen langt mere vellykket og skabte det nødvendige energiindspark til en koncertafslutning, hvor Justin selvfølgelig leverede en overlegen eksplosiv ’SexyBack’. For dernæst at slutte af i eksemplarisk stadionpopstil med ’Mirrors’, der endnu engang fik alle i Parken til at klappe i takt og skråle med – et helt ekstatisk klimaks, der er obligatorisk for en nymoderne prins af pop. Justin demonstrerede måske ikke helt Michael Jacksons musikalske spændvidde, men det var en ret god trøstepræmie.
Læs også: Publikums bedste Instagram-billeder fra Justin i Parken