Sean Nicholas Savage
Sean Nicholas Savage optrådte fornylig til Pop Revo i Aarhus, og hvis man så ham live ved den lejlighed, vil man vide, at den unge mands blanding af det cheesy og det sleazy (albumintroen er betitlet ’Boogie Nights’) tilføjes en ekstra dimension på scenen, hvor der opstår en interessant friktion mellem canadierens krops akavede positurer, den vokale selvsikkerhed og en deadpan humor.
Det lykkes næsten for Savage at gøre samme indtryk i albumformat. Talentet og den idiosynkratiske tilgang i hans lo-fi-r’n’b er enormt lovende, hvis resultatet en kende ufærdigt. Savages sange er charmerende små perler, leveret med inderlig oprigtighed eller som et skævt smil i pauserne fra en smøg eller et spil snooker med vennerne.
Savage har en sikker lyrisk hånd. Han får kommunikeret sine ideer (de skøre såvel som de helt genkendelige) med en veterans selvfølgelighed. På et nummer som ’Vampire’ fremstår han som en kitschet crooner, der er strandet i det forkerte årti. Han blander melodrama, funk, soul og pop med store armbevægelser. På et beskedent budget, bevares.
Canadierens vokal er mere nedtonet på album end live, men han imponerer ikke desto mindre: På den smukke korfalset der garnerer den rørende ’Heartless’, eller den synth-bårne ’Empire’, hvor han doserer sine virkemidler, så både nostalgien og øjebliksberuselsen kan anes. ’Please Set Me Free’ (med lyden af regn – og flamenco-guitar – som tvivlsom baggrund) er eneste vildskud.
Med hans høje produktivitetsniveau in mente, har Savage alle chancer for at realisere sit fulde format i nærmeste fremtid.