Sharon Van Etten

Sharon Van Ettens stemme er et fritsvævende, men alligevel rodfæstet instrument. Hun lyder ubesværet, selv når de mest ekstreme følelser kommer til udtryk. Som om hele kroppens vægt og ynde flyder sammen med en rigdom af udtryksfylde i stemmens tragt: Dyb, mørk og rund, men også lys, blafrende og åben. Den er komplet uforstilt, et troværdigt og nuanceret udtryk for sangerindens sindstilstand.

På sit fjerde album har Van Etten fundet noget nær det perfekte leje mellem lige dele guitar- og klaverbaserede kompositioner, der har et mere klassisk rundet udtryk end den lidt mere specifikke americana/indie-tone på forgængeren ’Tramp’.

Det selvproducerede album er fornemt realiseret: Fremhæves skal den melodramatiske, men inderligt sørgmodige ’Your Love Is Killing Me’ (med de sigende linjer »Break my legs, so I can’t walk to you / cut my tongue, so I won’t talk to you«), den saxofon- og orgelindrammede ’Tarifa’ og de nøgne klaverkompositioner ’I Love You But I’m Lost’ og ’I Know’ om kærlighedens svigefulde skyggesider.

Læs også: Top Track: Sharon Van Etten ‘Your Love Is Killing Me’

Lyrikken er kendetegnet ved en brutal ærlighed: Om årene, der både tærer på og styrker kærlighedens immanente bånd. Sangtitlerne siger det ret direkte, men lyrikken bag dem vidner om en nuancerigdom, hvis præcise snit på kærlighedens smertepunkter er universelt vedkommende.

Slutnummeret ’Every Time the Sun Comes Up’ er en vidunderlig forløsning: En skævt sejlende guitar, opvakte trommer og en fantastisk vokal. Det er saliggørende skøn sangskrivning med en stemme, der løfter ordene, så de griber hjertet.