Blawans techno blæste Boxen igennem

Det er ikke hver dag, at Culture Box trækker en 50 meter lang kø, men det var tilfældet fredag aften, da britiske Jamie Roberts aka Blawan til Distortion Club i den grad spillede klubben varm med sine tunge og accelererende technobeats.

Modsat unge Roberts søde og drengede udseende, så er hans musik rå og hårdtslående. Den gennemtrængende og insisterende bas kunne sammen med den taktfaste trommemaskine mærkes helt ind i knoglerne på en måde, der fik gæsternes kroppe trofast og hengivende til at følge rytmens fængende brutalitet.

Det er umuligt at komme udenom den åbenlyse association de dybe industrielle lyde har til maskinel og repetitiv produktion, og havde det ikke været for det svedende og begejstrede publikum, var Black Box som et ekko af et hav af samlebånd. Alligevel var Blawans lyd dog alt andet end statisk: Den var legesyg og konstant forandrende, ikke mindst med de mange og langstrukne build-ups og forløsende peaks.

Læs også: Anmeldelser fra Havnefesten: Kingdom, Boyz Noize, Skream og Kenton Slash Demon

Blawans passion for både dubstep og garage var heller ikke til at overhøre med de mange afbrækkende og spacede percussions, han lagde som et ekstra lag indover de dybe basgange. Den mindste ændring i lydmønstret skabte fornemmelsen af et ekko, der simpelthen ændrede oplevelsen af rummets størrelse. Ikke mindst synthesizeren skabte en atmosfærisk og futuristisk kontrast til de ellers så simple tromme- og basbeats.

Jamie Roberts tre timer lange technoset gik overraskende hurtigt, netop fordi det på én gang var transformerende og smittende med store mængder energi produceret og frigivet af hovedpersonen.