Banks – sang solen ned
Iført sort crop top og kappe indtog den spinkle sangerinde scenen som en anden helgenskikkelse, og på trods af at det heftige stroboskoplys gjorde, at man ofte kun så silhuetten af hende, var der ikke tvivl om hendes tilstedeværelse.
For selv om de fleste af Banks’ basbårne sange er skåret efter en dubstep-skabelon, hvor den dramaturgiske bue er udspændt mellem opbygning og eksplosion, blev det aldrig monotont, når den amerikanske sangerinde leverede dem med et altomsluttende nærvær og en akustisk nerve leveret af hendes sublime backing-band. Sine steder lød det næsten som om, den bagvedliggende skov sang med.
Netop fordi mange af sangene indeholder et klimaks i sig selv, kunne man have frygtet en intern konkurrence, hvor de enkelte numre skulle overgå hinanden i crescendo, men i stedet opløste Banks flere steder sit eget univers – tydeligst på ‘Warm Water’ der blev leveret på næsten neosoul-agtig vis med rimshots og funky guitarriff.
Læs også: Hør Banks’ nye single ‘Drowning’
Sangerinden mistede på intet tidspunkt fokus og genindtrådte i mørket med ‘Waiting Game’ som postludium, der med sit hjemsøgende beat sørgede for, at publikum gik videre med rungende stilhed for ørerne og lyspletter for øjnene, selv om solen lige var blevet sunget ned.
Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.