Cyril Hahn – hele housen rundt

Den elektroniske ekvilibrist Cyril Hahn tog et veloplagt Apollo-publikum på rundtur i housens historik i et set, der sine steder virkede mere klub- end festivalegnet. I stedet for at tage chancer virkede Hahn nemlig lige lovligt leflende for laveste fællesnævner med enerverende mange referencer til EDM og electroclash.

Først efter 25 minutter løftede det fiktive tag sig med signatur-remixet af ’Say My Name’, der vakte 90’er-børnenes nostalgi og samtidig indledte rundturen i house-musikkens subgenrer med afstikkere til alt fra tribal og garage til hard house.

I det hele taget levede Hahn højt på det postmoderne privilegium det er at kunne se genren i et retrospektivt røgslør, og røg viste sig også at være en gennemgående tematik i såvel videoinstallationen som i settet, der begge antog identificerbare figurer for blot at forsvinde og antage andre nye.

Desværre betød det også, at Hahn til tider blev usynlig – både visuelt og som kunstner. Han efterlod indtrykket af et noget fortænkt set, der med fordel kunne være placeret senere på natten, når folk alligevel fortaber sig til at danse denne væk.

Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.