Future Islands – indiepoppens nye antihelt


I Samuel T. Herring har indiepoppen fået sig en ny antihelt. Med t-shirten stoppet ned i bukserne og det æblekindede ansigt i konstant følelsesvekslen lignede han mest en forvokset baby i kontorklæder, men Herring viste endnu en gang, at han er en exceptionelt fængslende frontfigur.

Med tilsyneladende bundløs energi fik Herring danset, growlet som et Hollywood-monster, slået sig mør på brystet og lavet sveddrivende body rolls, der kunne gøre Beyoncé misundelig.

Men Herrings indsats bar ikke showet alene, for Baltimore-trioens synthpop-sange indeholder mange catchy melodier og indbyggede crescendoer, der gjorde sit til at skabe en fest. Særligt ’Sun in the Morning’, med dens svævende omkvæd og triumferende synth-trompeter, skabte en sorgløs ferieøstemning – et perfekt punktum for dagens hede.

Ikke overraskende var ’Seasons (Waiting On You)’ dog publikums absolutte favorit og fremkaldte fællessang over det hujende omkvæd og klargjorde samtidig, hvor central den rumlende bas er for mange af trioens tracks.

Blot et par numre, ’A Dream of You and Me’ og ‘Long Flight’ trådte i vande, og ‘Tin Man’ med de ekkobelagte olietønde-synths ville måske have været en bedre slutning, men tekstmæssigt symboliserede ’Long Flight’ trioens lange færd mod deres velfortjente gennembrud.

Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.