The Roots – en værdig afslutning

Som Vanguards absolutte hovednavn var der aldrig nogen tvivl om, at The Roots skulle lukke festivalen, og de tog heldigvis opgaven på sig på overbevisende manér. Med Mos Def som gennemgående hypeman spillede det legendariske band en lang række af deres live-klassikere som ’The Next Movement’, ’Proceed’ og ’Mellow My Man’, alt imens der også blev plads til nyere numre som ’Don’t Say Nuthin’’ og ’How I Got Over’.

Selv om det kunne undre en smule, at bandet havde valgt en overvejende rockæstetisk opsætning, fejlede energien imidlertid ikke noget. Særligt guitarist Captain Kirk Douglas (der i øvrigt havde kobberbryllup med sin danske kone) var eksponent herfor, og indtrådte i lydbilledet på lige fod med Questlove og Black Thought, alt imens gruppens øvrige medlemmer lydmæssigt forsvandt lidt i mængden. Udover sine guitarforpligtelser varetog Douglas således vokalen på en lang række numre og gav den endda som Roy Ayers med scatsang på et af de mange breaks, der sørgede for en vedvarende kontinuitet.

Med yderligere covers af ’Jungle Boogie’ (Kool & the Gang) og ’Sweet Child O’ Mine’ (Guns N’ Roses) beviste bandet, at deres alsidighed og adaptivitet er uovertruffen, og et produkt af en indforståethed som det ikke blot kræver år, men også stor ydmyghed over for andres værker at opbygge. Det var ikke blot tydeligt for publikum, men også for de mange af festivalens øvrige artister, der bag scenen fulgte en på alle måder værdig afslutning af årets Vanguard.

Læs også: Se The Roots’ 13 bedste øjeblikke hos Fallon