Thurston Moore

Thurson Moore bliver ved med at udforske, hvad man kan med en guitar.
Thurston Moore

Thurston Moore tilhører den alternative rocks elite, og hans 30-årige virke i støjrockinstitutionen Sonic Youth, med hvem han minutiøst har udforsket den elektriske guitars soniske potentiale, er banebrydende pionerarbejde.

Den kantede støjrock er blevet hans signatur på godt og ondt. En komfortzone, han kun sjældent bevæger sig udenfor. Her virkede det smukke 2010-album ’Demolished Thoughts’ som et kærkomment brud med rutinen, hvor den ranglede amerikaner præsenterede en hidtil hengemt afdæmpet og folket side af sin musiceren.

På ’The Best Day’ er Moore tilbage i støjrockens trædemølle, hvor han flankeres af den bundsolide backinggruppe bestående af My Bloody Valentine-bassisten Debbie Googe, den britiske guitarist James Sedwards samt hans gamle Sonic Youth-makker Steve Shelley bag trommerne. På albummet er der skam heller ingen numre, som decideret falder igennem. Når det er sagt, så føjer materialet dog heller ingen væsentlige nye facetter til Moores kunnen.

’Speak to the Wild’ drives adstadigt frem af snørklede guitarfigurer, som slår et utal af krummelurer på sin vej. Den episke ’Forevermore’ rumsterer olmt med støjmusklerne undervejs på sin 11 minutter lange rejse, og titelnummeret slingrer groovy af sted og kulminerer i en gnistrende solo med et psykedelisk feel. ’Detonation’ er en flabet og semipunket sag med et dundrende trommebeat tilsat drøje guitarhug.

Alle ovenstående numre eksemplificerer, at Moore her spiller med velkendte kort. Heldigvis gør han det overvejende med så stort et overskud, at man næsten tilgiver ham for at stå lidt vel meget i stampe. Men kun næsten.

Læs anmeldelse: Thurston Moore ‘Demolished Thoughts’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Thurston Moore. 'The Best Day'. Album. Matador.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af