Frisk Frugt

Er du nem at gnubbe mod de små fimrehår i ørerne, så læs ej videre. Så er Frisk Frugt nemlig ikke for dig. Hvis du derimod søger udfordringen (med tryk på den bestemte form) i dit lytteri, så velkommen indenfor.

Anders Lauge Meldgaards soloprojekt folder sig på ‘Den Europæiske Spejlbue’ ud som et absurd og kalejdoskopisk eventyrland på den anden side af et nærmest Caroll’sk kaninhul.

Han er svær at tilnærme via namedropping eller genremærkater. Han deler fascinationen af nærmest legetøjsagtigt klingende MIDI-instrumenter og den febervilde eksperiment-iver med folk som DAT Politics og Goodiepal, mens meget af den øvrige, spraglede, og nærmest barokke instrumentering lyder som et halvt musikkonservatorium på LSD.

Mange af skæringerne er selverklærede solhymner, hvoraf duetten ‘Sol og måne’ må være den flotteste. Men det timelange album føles – fordi der sker ubeskriveligt meget i hvert enkelt nummer, såvel som på tværs af det hele – mere som ét sammenhængende, tematiseret værk, der er skabt til at blive gennemlyttet i ét stræk. Og set som et sådant er det nærmest frygtindgydende i sin uigennemtrængelighed.

Jovist, Meldgaard skriver både flotte melodier og tekster dertil. »Den som fanger fuglen / fanger ikke fuglens flugt«, observerer han poetisk på ‘Fuglens flugt’. Men bedst som man tror man har ham, så springer han kviksølvsagtigt til venstre, fra de skønhedssøgende toner til skramlende, dissonant skronk, og fra skæv skønsang af karsken bælg til introvert repeterende instrumentale figurer.

‘Den europæiske spejlbue’ er en vanvidssymfoni i miniatureformat, og den bedrift alene fortjener ros. Det er sjældent hørt, at man kan komme så vidt omkring på en enkelt time, men de færreste vil nok nyde Frisk Frugt i andet end små doser. Og det er synd, for det her er så musikalsk bevidsthedsudvidende, at både du og dine kommende eller nuværende børn ville have rigtigt godt af det.

Læs anmeldelse: Frisk Frugt ‘Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite’