Tobias Jesso Jr.
Den retro-fetichistiske tilgang til lyd og arrangementer med særlig adresse til 60’erne og 70’erne, er omsiggribende på nogle af årets hidtil bedste album. Fra Natalie Prass’ fornemme debutalbum over hendes labelboss Matthew E. Whites ’Fresh Blood’ til Father John Mistys ’I Love You, Honeybear’.
Tobias Jesso Jr. tager en mere enkel, men på sin egen måde sværere, vej end de tre nævnte. Hans sangskrivning er båret af klavermelodier, der er så klassisk skårede, at man flere gange tager sig i at tænke, at den og den sang da må være en coverversion af en klassiker, fra dengang Vietnamkrigen endnu var en ond drøm. Referencepunkterne er forholdsvis klare: Jackson Browne, en ung Billy Joel, Elton John, Harry Nilsson og så videre.
Jesso bærer inspirationskilderne helt uden på tøjet. Måske for at komme eventuelle kritikere i forkøbet?: ’Without You’ deler titel med Harry Nilssons kæmpehit fra 1971, mens ’Can We Still Be Friends’ også er titlen på en Todd Rundgren-sang. Rundgren kunne snildt have skrevet begge sange samt flere andre på ’Goon’ til sit magnum opus ’Something/Anything’ fra 1972.
Er Jessos forvaltning så renset for personlighed og aktualitet? Bestemt ikke. Han er så talentfuld en sangskriver, at han ubesværet hæver sig tæt op til forbilledernes niveau. Sangene har så indlysende, smittende melodilinjer og sans for formel skønhed, at man smiler overgivende, når man lytter til ’How Could You Babe’ eller de førnævnte ’Without You’ og ’Can We Still Be Friends’ – den første en silkeblid ballade, den anden en Paul McCartney-lænende barokpop-hymne.
Det, Jesso (endnu?) ikke har, som forbillederne havde i så rigt mål, er evnen til at finde ord, der kan åbne sangene og give dem merbetydning. Han er ikke en ordsmed bare tilnærmelsesvis i klasse med Newman eller Nilsson, men han har en uforstilt ærlighed over sig. Hans stemme og hans ord er i øjenhøjde. Der smyger sig dog momentant en klædelig slagskygge ind over hans sangforedrag, som på den udfoldede (dissonant blæserindsmurte) ’Hollywood’.
Jesso er en forholdsvis rudimentær pianist, men simpelheden klæder hans sange, fordi de virker mere umiddelbare og ærlige på den måde, end hvis de var sovset ind i arrangementsmæssige finesser eller et mere ’blæret’ instrumentelt overskud. Den musikalske enkelthed passer som fod i hose til hans ords uforblommede ligefremhed.
Hvis Jesso Jr. fortsætter sin udvikling, kan han blive en af sin generations store sangskrivere. På ’Goon’ leverer han allerede den første buket potentielle klassikere.
Kort sagt:
Tobias Jesso Jr. debuterer med et album med enormt stærk sangskrivning, der tør være enkel og uprætentiøs, men samtidig på ubesværet vis hæver sig op på forbilledernes niveau. Hans klaverspil er rudimentært, hans lyriske bid begrænset, men sangskrivningen på ’Goon’ oser alligevel af klassikerpotentiale, fordi hans melodifornemmelse er af udsøgt kvalitet.
Læs også: De her 12 album skal du høre i marts