På ‘Share My Thunder’ har Turboweekend implementeret markante guitar-bredsider i deres tidligere stringente synthdominerende rock. Her fortæller Silas, Morten og Martin om fire inspirationskilder, der har dannet grobund for udtrykket på det nye album – et udtryk, de selv kalder ‘grunge møder triphop’.
1. Nirvana
Martin: »Jeg så vhs-båndet ‘Live! Tonight! Sold Out!’ meget i 8.-9. klasse. Hele auraen og live-æstetikken omkring dem, hvordan de opførte sig på en scene, hvordan de spillede sammen. Dave Grohl var min første inspiration som trommeslager. Han spillede stramt, firskårent og ind-til-benet, og der var en idé med alt, hvad han gjorde. Der vil altid være nogle specifikke ting, man gør, som bliver grundlagt i teenageårerne, og som man aldrig rigtigt slipper«.
2. Kurt Vile
Morten: »Jeg var til Kurt Vile-koncert, og det var årsagen til, at jeg gik ud og købte en barytonguitar. Han havde nemlig ingen bassist med, men der var barytonguitar, og det lød megafedt, fordi man netop også kan få elementer i bunden frem i sådan én. Det har klart været en indikator«.
3. Portishead
Silas: »Dem dyrkede vi en del, da vi var yngre, og de er jo virkelig eminente til at skabe atmosfære og stemninger. Koncerten på NorthSide i 2013 gav os virkelig en revival med Portishead. Vi var helt blown away«.
4. The Smashing Pumpkins
Morten: »Endnu et af de bands, vi har lyttet rigtigt meget til. Vi holder af en smadret guitarlyd, men er også vilde med delay, rumklang og brede guitarflader. Selv om The Smashing Pumpkins er kendt for en tyk rocklyd, har særligt deres brug af E-bow (guitar-effekt, red.) til at skabe lange klangflader været inspirerende«.
Læs også: Turboweekend-interview: »Vi har fundet tilbage til rødderne«