Jaakko Eino Kalevis sfæriske drømmepop er et kitschet, men frisk pust fra de tusind søers land
Glem The Rasmus, Melodi Grand Prix-vinderne Lordi og de freestylende Bomfunk MC’s. De danske musikbookere har det seneste år stået i kø for at få den elverlyse finne Jaakko Eino Kalevi på plakaten, og det er der gode grunde til. Kalevi kommer som et kitschet, men frisk pust fra de tusind søers land.
Den nu Berlin-bosatte finnes selvbetitlede album er dog langt fra hans debut. Ud over at have gebærdet sig i flere undergrundsbands i og omkring Helsinki, står den langhårede multiinstrumentalist blandt andet bag de to album ’Modern Life’ og ’Töölö Labyrinth’ samt ep’erne ’Yin Yang Theatre’ og ’Dreamzone’ fra Domino-datterselskabet Weird World. Med home recording-guruen R. Stevie Moore som et nærliggende forbillede er den tidligere sporvognskonduktør en produktiv herre.
Det nye album er knopskydninger af fluorescerende disco, jazz, funk, duvende softrock og sfærisk spacepop, der nænsomt og uden voldsom behov for opmærksomhed folder sig ud, fra åbneren ’JEK’s insisterende synthbesværgelser til det filmiske saxofonopus af en albumlukker, ‘Ikuinen Purkautumaton Jännite’.
Stærke numre som de bløde ’Double Talk’, ’Mind Like Muscle’ og ’Room’ minder alle om Dan Bejars Destroyer-projekt i deres elegante underspillethed. Et kitschet panfløjtetema udgør rygradden på den labert grødede disco-omfavnelse ’Deeper Shadows’, hvor landsmanden Suad Khalifas lyse vokal pryder versene. Tempoet skrues op på den let funkende ’Night at the Field’, mens ’Don’t Ask Me Why’ fungerer som en romantisk, formiddagsdvask og regnvåd jazzpianoballade, der blander det engelske og det finske sprog til en skånsomt masserende balsam.
Kassettebåndsdyrkende nostalgikere og DIY-connoisseurs som John Maus, Connan Mockasin, danske Girlseeker og glamrock-gøgleren Ariel Pink spøger i baggrunden som inspirationskilder, men Kalevis musikalske univers er mere underfundigt og murrende, når man først begynder at dykke ned gennem lagene, hvor stemningen på fascinerende vis fluktuerer mellem noget blødt skummende og et ulmende mørke.
Kort sagt:
Den elverlyse finnes gennembrudsalbum på Weird World Records spænder elegant fra grødet disco over regnvåd jazz og sfærisk pop til duvende softrock. Uden voldsomt behov for opmærksomhed folder de kitschede, men underspillet stærke melodier på ’Jaakko Eino Kalevi’ sig langsomt ud.
Læs anmeldelse: Jaakko Eino Kalevi på Roskilde Festival 2014