Father John Misty – rockmytologi med postmoderne glasering
Amerikanske Joshua Tillman er definitionen på en laps. Eller rettere sagt, når han ifører sig sit musikalske alias, Father John Misty, smelter lemmedasket dekadence, jakkesætklædt rockshaman og kække oneliners sammen til en topunderholdende pakke.
Det er amerikansk rockmytologi med en postmoderne glasering, hvor han konstant leger med modtagerens forventning. Er han inderlig, ironisk, eller begge dele? En evig symbolleg, som når han under sin koncert på Avalon kastede med sin akustiske guitar eller faldt udkrængende på knæ, mens han sang om alt fra hengiven kærlighed og popkultur til kønsroller og kras samfundskritik. Iklædt solbriller, skovmandsskæg og et krøllet jakkesæt emmede det af lige dele depraveret Las Vegas-stemning og støvet cowboybar.
Faren ved det konstante rollespil er, at det takker over i udvendig gøgl, men trumfen i ærmet – både live og på album – er sangskrivningens smidige kombination af velourblød 70’er-rock, country og singer/songwriter.
Især de ravgyldne melodier på ’Strange Encounter’ og ’Chateau Lobby #4 (in C for Two Virgins)’ stod ud, mens rockede udbrud som ’I’m Writing a Novel’ og den afsluttende ’The Ideal Husband’ skabte modvægt til vellyden. Kun den stillestående, semielektroniske ’True Affection’ føltes for alvor som en forglemmelig stiløvelse.
Se hele vores omfattende dækning af Roskilde Festival HER.