Som jeg træder det sidste skridt ned i det mørke rum, er jeg ved at snuble ned af den dunkelt oplyste trappe. Kontrasten fra den lune sommeraften er stor. Hernede imellem hvælvingerne, der udgør Cisternerne under Søndermarken, er der vådt, fugtigt, nærmest klamt på sådan en drypstenshuleagtig måde. Blafrende stearinlys er alt, hvad der oplyser det 150 år gamle vandreservoir, og det tager tid for øjnene at blive tilvænnet.
Det er fristende at gå ned igennem søjlerækkerne for at afsøge, hvor langt det sælsomme landskab strækker sig, men der er også et rødt lys, en masse elektronik, og en mand i midten, der drager én til sig. For selv om Cisternerne er et besøg værd i sig selv, så er det elektronisk musik af den mest radikale og kompromisløse slags, der er i centrum ved aftenens Strøm-arrangement.
Robin the Fog specialiserer sig i manipulation af reallydsoptagelser, og så snart, han trykker play på de gammeldags spolebåndoptagere, han på mærkværdig vis har spændt ud foran scenen, forstummer den lystige snak, der trods den mættede stemning har forplantet sig blandt publikum.
Men andægtigheden indfinder sig prompte. Forvrængede lokomotivfløjt, dybe drøn, der kunne give mindelser om en imams messen, og langstrakte, umelodiøse klangflader sætter øjeblikkeligt lytteren i en tilstand af dragende uhygge. For selv om det er ekstremt svært at få hold på de soniske udladninger, der sætter både trommehinder og stalakitter i svingninger, og det mest af alt lyder som soundtracket til et dystopisk sci-fi mareridt, så er det umuligt ikke at blive draget ind i. Der er ingen rytmer eller noget, der minder om regulære melodier, og på nær lidt basudladninger fra tid til anden består den time lange session nærmest bare af manipulerede reallyde.
Aftenens andet navn Logos, går mindst ligeså radikalt til værks, selv om hans univers er en del mere lineært bygget op end Robin the Fogs udflydende støjhav. Logos er blevet berømt på at dekonstruere grundelementerne i den britiske grime- og dubstep, og i løbet af de næste 50 minutter får han demonstreret, hvor brutal en genre, der i grunden er tale om.
Bassen er tilstede som en pulserende ildevarslende drone, der sætter brystkassen i svingninger fra tid til anden, og skaber antydninger af rytme i et hav af ellers metallisk brusende støj, der på ingen måde forsøger at please lytteren. De industrial-agtige klangflader har en anelse melodisk tæft over sig, og selv om det er fascinerende at blive dyppet i dette infernalske syrebad, så kunne et dansabelt beat gøre underværker.
Alt i alt er det dog svært at have andet end næsegrus beundring for oplevelserne denne aften. Det er tredje gang, at Strøm invaderer Cisternerne, og der er ingen tvivl om, at det er en unik attraktion, der er værd at rejse langt efter. Der er ikke nogen andre steder end lige præcis her, at disse værker kan opleves på denne måde. Der er ingen andre steder du kan stå under jorden og falde i staver over et blafrende stearinlys, mens hvælvingerne omkring dig runger med saliggørende støj fra en anden verden.
Læs også: Strøm holder rollerdisco i Kødbyen med masser af efterfester
