Adele lavede et rekord-comeback, da førstesinglen ‘Hello’ fra det kommende album ’25’ blev lagt ud i fredags. Fire år er der gået siden seneste album, det storsælgende ’21’, og tre år er der gået, siden hun gav sit seneste interview – indtil nu, hvor magasinet i-D netop har offentliggjort en længere interviewartikel med Adele i centrum. Her udtaler hun sig om ’25’, om sit fravær de sidste par år, om sit forbillede Amy Winehouse og om det at være mor.
Om ’25’:
»Jeg mener, albummet handler om at rydde ud i fortiden. At blive forælder og bevæge sig mod midt-tyverne. Jeg har simpelthen ikke tid til at bekymre mig om mange af de ting, som jeg virkelig nød at bekymre mig om. Jeg plejede at elske dramet. Nu jeg er mor, er det begrænset hvor meget plads, jeg har i hovedet. […] Livet er så meget lettere, når du ikke klynger dig til fortiden«.
»Jeg var meget bevidst om ikke at lave ’21’ igen. Jeg ville bestemt ikke skrive om hjertesorger, for jeg har ikke hjertesorger, og jeg ville heller ikke kunne gøre det bedre end det, jeg har lavet, så hvad var pointen?«
Om ‘Hello’:
»Sangen handler om at såre nogen, men den handler også om at prøve at være i kontakt med mig selv, hvilket nogle gange kan være svært. Det er om at længes efter den anden del af mig. Når jeg er væk, savner jeg mit liv herhjemme. […] Så ‘Hello’ handler om at være hjemme og om at række ud til alle, jeg har såret, inklusive mig selv, og undskylde for det«.
Om sit comeback:
»Nogle gange tænker jeg over, om jeg er et år for sent på den med at vende tilbage. Men, du ved, jeg var en mor og kunne ikke skynde på det. Og man skal give folk en chance for at savne en«.
Om Amy Winehouse:
»Hvis ikke det var for Amy og ‘Frank’ ville jeg med 100 procents sikkerhed ikke have samlet en guitar op. Jeg ville ikke have skrevet ‘Daydreamer’ eller ‘Hometown’. ‘Someone Like You’ skrev jeg også på guitaren. Modsat beretningerne om det, så kendte vi ikke rigtigt hinanden. Vi var ikke venner eller sådan noget. Jeg gik på Brit School, hvor hun også gik en kort overgang. Men hvis ikke jeg havde hørt ‘Frank’, var det her ikke sket. Jeg forgudede hende«.
Om dokumentaren ‘Amy’:
»Jeg så den godt, ja. Jeg havde tænkt mig ikke at gøre det. Jeg elskede hende og gik igennem min egen sorgproces som hendes fan. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde det godt med hendes indflydelse på mit liv. Men så læste jeg en anmeldelse af filmen, og det fik mig til at se den. Jeg blev vildt emotionel ved begravelsesoptagelserne, men jeg var ikke så vild med de gemte telefonsvarerbeskeder og den slags. Det var for anmassende og en smule ubehageligt, hvilket ødelagde det for mig. […] Ved du hvad der gør mig ked af det? At jeg aldrig vil kunne høre hendes stemme på en anden måde end jeg allerede har«.
Om at være berømt:
»Det skræmmer mig. Jeg er bange for, at det ødelægger mig. […] Og jeg er bange for, at de mennesker, jeg elsker, føler, de har tabt mig. […] Det er ikke fordi jeg vil være, sådan, anti-berømt. Jeg vil bare gerne have et rigtigt liv, så jeg kan skrive plader. Ingen har lyst til at høre en plade fra en, der har mistet kontakten med virkeligheden. Så jeg lever et low-key liv for mine fans«.
Om fremtiden:
»Jeg vil gerne turnere rigtigt. Jeg vil gerne se Britney i Vegas. Jeg ved ikke helt med flere børn. […] Jeg vil gerne lave en plade til. Jeg vil gerne kunne modstå tidens tand og den fart, som verden bevæger sig med. Jeg vil gerne lave plader for evigt med den mængde tid, jeg har fået til den her. Hvis jeg kan det, vil jeg være virkelig fucking glad«.
Du kan læse den fulde interviewartikel hos i-D HER.
’25’ udkommer 20. november.