10 bizarre retssager fra musikhistorien

Vi ser tilbage på en række mere eller mindre skøre retssager, der har involveret musikere.

MileyCyrus

1. Miley vs. Los Angeles-borger

Miley Cyrus blev i 2009 sagsøgt af en borger ved navn Lucie J. Kim, som mente, at Cyrus ved at optræde på et billede med sine venner, hvor de trækker deres øjne tilbage, diskriminerede alle borgere med en etnisk baggrund fra Asien eller Stillehavsøerne. Kim stillede kravet om, at Cyrus skulle betale 4.000 dollars til alle borgere af asiatisk etnicitet i Los Angeles, hvilket rundt regnet svarede til cirka fire mia. dollars, men Kim tabte sagen.

2. Creed vs. Creed-fans

Eftertiden har ikke været god ved Creed. Postgrungen må siges at være død og begravet, og på trods af boomende salgstal i slut-90’erne og starten af 00’erne hives bandet ofte frem som en joke på dem selv og den bølge, de var del af. En tragikomisk episode må i den her kontekst siges at være en koncert i Chicago i december 2002, der var så dårlig, at fire af bandets fans efterfølgende sagsøgte bandet for 2 mio. dollars, hvilket svarede til den samlede salgspris på de 15.000 billetter. Forsanger Scott Stapp skulle angiveligt have været »så påvirket/medicineret«, at han ikke kunne huske teksterne til nogle af sangene, rodede rundt på scenegulvet og forlod scenen i længere tidsrum.

3. Kanye vs. Evel Knievel

Evel Knievel var en ærkeamerikansk daredevil, der blev kendt i 60’erne og 70’erne for at udføre risikable hop og stunts på sin motorcykel, og i 1974 forsøgte han at krydse kløften Snake River Canyon i en hjemmelavet raket. Det lykkedes dog ikke, men det blev til gengæld udgangspunktet for historien i Kanye Wests blaxploitation-inspirerede ’Touch the Sky’-video, hvor han optræder som ‘Evel Kanyevel’. Det fik Knievel til efterfølgende at sagsøge West for brug af hans varemærke og for at skade hans omdømme. De nåede dog til enighed om et forlig efter Kanye mødte op hjemme hos Knievel, og Knievel udtalte efterfølgende, at begge parter var tilfredse, og at Kanye i øvrigt var en gentleman.

4. Axl Rose vs. Guitar Hero

Da ’Guitar Hero III: Legends of Rock’ udkom i 2007, havde Guns N’ Roses-forsanger Axl Rose givet dem lov til at bruge megahittet ’Welcome to the Jungle’ på betingelse af, at de ikke inkluderede sange fra Velvet Revolver, Guns N’ Roses-guitaristen Slashs nye band. Men flere Velvet Revolver-sange endte i spillet, og oven i det havde Guitar Hero valgt at have Slash med som karakter og endda bruge ham i deres promotion-materiale og på spilcoveret. Det var Axl ikke glad for, og han sagsøgte i 2010 Guitar Hero for 20 mio dollars, men sagen frafaldt, da dommeren besluttede, at Axl havde været for lang tid om at sagsøge.

5. John Fogerty vs. … John Fogerty?

I de fleste sager om plagiat går sagen fra én kunstner til en anden, ofte fra en mindre kunstner mod en større og mere etableret en af slagsen. I dette tilfælde er det den samme mand, der anklages for at have plagieret sig selv. John Fogerty var forsanger i det klassiske rockband Creedence Clearwater Revival, der stod for en lang række hits i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Fogerty begyndte på en solokarriere efter bandet gik i opløsning, men holdt pause fra 1975 til ’Centerfield’-albummet fra 1985, hvor førstesinglen ’The Old Man Down the Road’ lød så meget som CCRs 1970-hit ’Run Through the Jangle’, at Fogertys gamle pladeselskab Fantasy Records, der ejede rettighederne til CCR-materialet, sagsøgte Fogerty for, ja, at lyde for meget som sig selv. Fogerty vandt dog sagen, da dommeren fandt, at en kunstner ikke kan plagiere sig selv.

FrankSinatra

6. Frank Sinatra vs. Franks Anatra

Frank Sinatra himself gik bort i 1998, men det skal ikke forhindre et forsvar af hans omdømme. Da hotdog-forretningen Franks Anatra blev sagsøgt for at udnytte Sinatras varemærke, forsøgte de at forklare deres navn med at ’franks’ hentydede til ’frankfurtere’ og at ’anatra’ betød ’and’ eller ’andrik’ på italiensk, og at navnet altså ikke havde noget at gøre med den folkekære amerikanske crooner. Det holdt selvsagt ikke i retten, hvis afgørelse faldt i 2012.

7. Slipknot vs. Burger King

Da Burger King i 2004 skulle reklamere for deres friturestegte kyllinger kaldet BK Chicken Fries fandt de på rooster metal-gruppen Coq Roq. De optrådte maskeret som haner af forskellig art i reklamer og musikvideoer og fik endda deres egen MySpace-side som del af den virale marketingkampagne. Metalbandet Slipknot syntes, at Coq Roq mindede lidt for meget om dem selv og sagsøgte derfor Burger King. De svarede igen med, at Coq Roqs musik ikke mindede om Slipknots, og at Coq Roq i øvrigt parodierede maskebærende metalbands med en hentydning til, at Slipknot selv efterlignede metalgruppen Mushroomhead. Begge parters sager endte med at frafalde, og Burger Kings kampagne stoppede kort tid efter.

8. Rick Ross vs. ’Freeway’ Rick Ross

En af 80’ernes store narkobaroner i Los Angeles var den såkaldte ’Freeway’ Rick Ross. Det siges, at han i sin storhedstid tjente 3 mio. dollars om dagen, men det stoppede, da han blev fanget, og fra 1996 til 2009 sad han fængslet. I fængslet hørte han om den upcoming gangstarapper Rick Ross, der profilerede sig på en persona, der var narkobaron og pusher ligesom ’Freeway’ selv. Efter sin løsladelse sagsøgte ’Freeway’ i 2010 rapperen, men endte med at tabe sagen.

9. Insane Clown Posse vs. FBI

Hiphop-horrorcore-duoen Insane Clown Posse har et flakket ry. Enten anses de som værende lidt af en joke eller også anses de som værende del af en voldelig bandeorganisation. Deres fans, såkaldte Juggalos og Juggalettes, karakteriseres ved blandt andet at iføre sig samme klovnelignende ansigtsmaling som gruppen, og efter FBI i 2011 offentliggjorte en liste, hvor Juggalos optrådte som en »løst organiseret bande«, sagsøgte Insane Clown Posse forståeligt nok FBI. Tidligere i år gav en dommer ikke medhold til ICP, men de appellerede sagen, så den kører stadig.

10. Outkast vs. Rosa Parks

Linjerne »Ah ha, hush that fuss / everybody move to the back of the bus« er nogle, mange nok vil kunne nikke genkendende til, og Outkasts sang ’Rosa Parks’ var da også det største hit fra klassikeren ’Aquemini’. Det var virkelighedens Rosa Parks, borgerrettighedsikonet som sangen fik sin titel fra, dog ikke så begejstret for, og hun sagsøgte både Outkast og pladeselskabet LaFace Records. Parterne blev først enige i 2005, kort tid før Parks’ død. Hun led dog af demens i sine senere år, og André 3000 har udtalt, hvordan familiemedlemmer har fortalt ham, at sagen havde mere at gøre med hendes advokater end hende selv.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af