1. Hakeem ‘Aktivitet’
Hakeem er en del af Cannibal Records, der også huser J-Mix og ICEKIID, og det danske pladeselskab har markeret sig i løbet af i år ved blandt andet at optræde til vores Soundvenue Session med Stormzy og til Droz Daily Steezins hiphopfest under Distortion. Hakeem kommer her med et nummer så stilet, at det kan lægge det meste af konkurrencen ned. Det er gaderap i øjenhøjde, og med et fyldigt lydbillede og trap-trommer lægger hovedpersonen sig umiddelbart i forlængelse af MellemFingaMuzik og Gilli. Der er virkelig kælet for både produktionen og musikvideoen. »Aktivi« er det nye.
2. Anohni ‘4 Degrees’
Antony Hegarty optræder nu også som Anohni, under hvilket navn hun udgiver albummet ’Hopelessness’, som er på vej. ’4 Degrees’ er første sang derfra, og det er en smuk sammensætning af percussion, markerende strygere, synthesizere og ikke mindst Antonys skælvende stemme. Sangen lander (sandsynligvis ikke tilfældigt) mens klimakonferencen COP 21 finder sted i Paris, og sangtitlen er da også en reference til de temperaturstigninger, der diskuteres. Men ’4 Degrees’ er ikke en almindelig protestsang, der spidder magthaverne. Antony synger med udgangspunkt i sig selv og den indifferens, der er med til at gøre krisen værre. Det er en selvudleverende tekst, der skildrer et apokalyptisk scenarie, som i linjerne »I want to burn the sky, I want to burn the breeze / I want to see the animals die in the trees« og »I want to see them burn, it’s only four degrees«. Hudson Mohawke og Oneohtrix Point Never har produceret.
3. Kill J ‘Barbie Girl’
Der er noget fascinerende og også lidt farligt ved covernumre, der ændrer på formen og udtrykket i forhold til ophavet. Hvis det er megahits kan det virke som om, man prøver at være med på en hype, og hvis det er kendte klassikere, nærmer det sig blasfemi for fans, der troskyldigt sværger til originalversionen. Men der kan også ske det, at man lige pludselig indser, hvordan en ellers god sang kunne have været endnu bedre, eller hvordan et materiale kan bøjes til noget helt uventet og indeholde facetter, som man aldrig selv havde opdaget. Det sidste er tilfældet med Kill J’s version af Aquas megahit ‘Barbie Girl’, hvor originalens tyggegummipop og overkarikerede kønsroller vendes til et dystopisk, foruroligende og tungt mareridt af et synthpop-nummer. Den let genkendelige tekst springer i ørerne, men en alternativ fortolkning spirer i Kill J’s fraseringer, og så er alt andet ellers også anderledes – fra akkordprogressioner, udtryk, lydbillede og selvfølgelig vokalen. Aqua har aldrig lydt så ondt som her.
4. Benal ‘Badesalt’
Hiphop-duoen bygger op til udgivelsen af debutalbummet ’Nu’ med den første single ’Badesalt’. Det er ikke helt nemt at finde ud af, hvad teksten egentlig handler om (selv om linjen »hver gang jeg dør, bli’r jeg dobbelt så stærk«, siger noget om det), men musikken taler også for sig selv. Det hele er skarpt skåret fra producer Alberts stortromme/piano-accentuerede beat og afsluttende fløjte til Benjamins stilsikre og overlegne levering, der blandt andet byder på en lille sønderjysk L:Ron:Harald-imitation.
5. Billie Eilish ‘Ocean Eyes’
Amerikanske Billie Eilish er et stjernefrø. Hun er blot 13 år, hvilket er noget af en overraskelse, når man lytter til ’Ocean Eyes’, en smuk ballade med den form for kunstnerisk ballast i udførelsen, som musikere kæmper i årevis for at finde. Produktion og sangskrivning hjælper hendes ældre bror med, men med det her som startskud er barren for det fremtidige output sat højt.
6. Lord Siva ‘Byen der larmer’
Han udgav to fornemme ep’er i 2014, men nu rør Lord Siva endelig på sig med en single, der efter alt at dømme må være forsmag på den altid intenst bedrøvede rappers debutalbum. ’Byen der larmer’ har det hele, når det kommer til klassisk Siva – et drømmende beat (med et virkelig stærkt keyboard), fortvivlede vers og et poppet omkvæd, der rammer rent. Vi glæder os til det album!
Følg Soundvenues Top Tracks-playliste i Spotify HER.