Chinahs pop jagter ikke klimakset: »Nogle gange skal man også dvæle og stoppe op«

Chinahs pop jagter ikke klimakset: »Nogle gange skal man også dvæle og stoppe op«
Chinah til Vegas Udvalgte i januar. (Foto: Samy Khabthani)

Inden de havde udgivet deres første nummer, var opmærksomheden omkring danskerne stor herhjemme. Siden har udlandet meldt sig på banen, men trioen vil ikke lade opmærksomheden påvirke deres dragende elektroniske popsange.

En r’n’b-inspireret folk-sangerinde, en eksperimenterende indie-guitarist og en klassisk pianist med hang til elektroniske glitch-produktioner kom ind på en højskole. Nærmere bestemt Fine Glindvad, Simon Kjær og Simon Andersson på Engelsholm Højskole i foråret 2012. Havde de dengang fået at vide, de ville starte et band sammen, havde de næppe troet på det. Men sød musik opstod nu alligevel i begyndelsen af 2014, da de alle havde slået sig ned på Nørrebro i København.

Som et symbiotisk resultat af tre forskelligartede musiklidenskaber – og med tydelig respekt for hinandens tilgange – blomstrer de tre talenter i Chinahs sofistikerede lydbilleder, hvor Glindvads dragende, døsige vokal kæler for catchy r’n’b-rytmer, elektroniske synthflader og kløgtigt minimalistiske popkonstruktioner. Et samspil, der inviterer lytteren til at dykke dybere ned i deres romantisk-melankolske univers.

»Chinah er noget, vi har skabt sammen – som ingen af os har lavet før«, forklarer trioens fløjlsbløde vokal, Fine Glindvad. »Det er ikke bare tre forskellige verdener, man prøver at kombinere, men ét samlet udtryk. Vi er alle sammen ret perfektionistiske, så vi er blevet nødt til at være meget ærlige. Vi har ikke rigtigt noget filter over for hinanden længere. Vi er bare søskende, der kan sige hvad som helst. Det er hårdt, men det er også vigtigt for den musik, vi laver. Det er musik, hvor der skal diskuteres«.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fra soveværelset og ud i verden

Samarbejdet mellem de tre højskolevenner tog hurtigt fart. Det hele gik faktisk så stærkt, at de endnu ikke havde et eneste nummer ude, da de allerede var på manges læber inden Spot Festival sidste år.

»Det føltes virkelig som om, vi var ved at sælge en portion luft«, lyder det fra Simon Kjær. Men så snart Chinah kunne slippe deres første soveværelsesproducerede single, ‘Away From Me’, blev al tvivl gjort til skamme, og trioen fik yderligere medvind, da projektet blev samlet op af velrenommerede internationale medier som Stereogum, Pigeons and Planes, Complex og The Fader. I sidste uge udkom debut-ep’en ‘Once the Lights Are On’ endelig.

»Det har været lidt svært at forstå. Det er lidt som om, man kan lukke sin computer ned, og så eksisterer det ikke helt længere. Du kan ikke helt mærke det«, fortæller Fine om successen.

Simon Andersson uddyber: »I begyndelsen havde jeg slet ikke fattet, hvordan hele blogverdenen og internet-hypen fungerede. Men man bliver helt påvirket af, hvordan alle de forskellige blogs definerer os. Vi ved jo ikke nødvendigvis selv, hvad det er, der gør os specielle. Det er ikke sådan, at jeg lige ringer og siger: ‘Hey Fine, jeg tænkte på, om du havde lyst til at mødes, så vi kan lave noget Nørrebro-baseret svedig elektronisk r’n’b?’«.

»Det er lidt angstprovokerende at beskrive sig selv«, forklarer Fine. »Men jeg tror, vi laver pop, der på en eller anden måde ikke kun vil fremad og nå et klimaks. Nogle gange skal man også dvæle og stoppe op«.

China spiller i Lille Vega den 6. oktober.

Læs anmeldelse: Chinah ‘Once the Lights Are On’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af