Exec: Troels Abrahamsen alene med et klaver er et bravt og flot soloudspil
Han har taget en del kunstnernavne gennem tiden, den gode Troels Abrahamsen, men oftest har hans output – uanset om det har været som frontmand for Veto eller i et af hans mange solo-aliasser – været en evig søgen efter spøgelset i maskinerne.
Der er dog intet eksotisk hardware at gemme sig bag på hans nyeste soloudspil, som også atter ser ham under nyt banner, nemlig det omvendt paradoksalt maskinelt klingende Exec. ‘The Limber Real’ er nemlig lyden af Abrahamsen, et klaver og ikke meget andet. Spøgelset er denne gang – i form af Messy Shelters-bagmanden og produceren Mikkel Bolding – forvist til kulissen, hvor han med ganske milde effektgreb på Execs lyd føjer en lille smule magi til de spartanske, akustiske indspilninger.
Den kombination fungerer rigtigt fint langt hen ad vejen. Abrahamsen har som Exec tillagt sig en ny, lidt mere klassisk skolet og undertiden nærmest pastoral måde at synge på, end som man kender hans røst fra for eksempel Veto. Tankerne glider let hen på Antony Hegarty eller Hayden Thorpe fra Wild Beasts, når han vandrer igennem albummets dystopiske og intense univers. For tag ikke fejl: Abrahamsen er, trods nye bogstaver på albumcoveret og en helt ny lyd, stadig et apokalypsesort og alvorstungt bekendtskab, og teksterne centrerer sig om mange af de samme temaer, som han har behandlet tidligere – samfundskritik og personlig såvel som kollektiv, menneskelig undergang.
Albummets 14 numre er fordelt over kun 34 minutters spilletid og sammen med Boldings effektgalleri tilfører det en ganske tilpas variation til, at man som lytter kun sjældent keder sig. Den knugende ‘Bodies’ lyder eksempelvis som stod Abrahamsens klaviatur parkeret på kanten af en enorm afgrund. Tonerne på den smukke ‘Going Under’ bævrer smukt i vinden, mens instrumentets egen klang, knirken og knagen mest nøgent kommer til skue på mellemspillet ‘Intermission’ – og man mærker en vis inspiration fra ligesindede som Nils Frahm på et nummer som ‘Blink’, hvor Abrahamsen og Bolding må have præpareret klaveret ganske uortodokst og respektløst for at komme frem til alle de (mis)lyde, der vælder fra tangenterne.
‘The Limber Real’ er et bravt og flot soloudspil, som kun arres af en snert af stiløvelsens tunge dunst. Når Abrahamsen i hans nyfundne rolle en sjælden gang imellem falder til jorden, er det som om, at Exec-personaen bliver til en ham, han tager på, fremfor et mere ærligt indre, han har kastet alle sine vaner og maskiner af sig for at nå ind til. Det kan være, at vi skal frem til Exec-album nummer to, før denne milde påtagethed fordufter helt, og de mørke følelser ruller lidt friere i årerne.
Kort sagt:
Exec er lyden af Troels Abrahamsen, et klaver og nogle milde effekter – intet andet. Det resulterer i et bravt og flot soloudspil, som kun arres af en snert af stiløvelsens tunge dunst. Når Abrahamsen i hans nyfundne alias en sjælden gang imellem falder til jorden, er det som om, at Exec-personaen bliver til en ham, han tager på, fremfor det ærlige indre, han har skrællet alle sine maskiner af sig for at nå ind til. Men albummets 14 korte numre har tilpas variation til at man som lytter sjældent keder sig.