Baby In Vains debut-ep er det musikalske svar på en gang læsterlige klø
Baby In Vains debut-ep er langt henad vejen en coming of age-metafortælling om at ændre sin egen skæbne.
Mest af alt forandrer ‘For the Kids’ effektivt hovednarrativet omkring bandet. Fra at være en mod-alle-odds-historie om tre purunge piger, der kunne give selv bredskuldrede mandfolk med hård hud mellem tænderne kam til deres lange heavyhår i en genre, der ellers traditionelt har været en kæmpe, kønspolitisk udebane, nemlig hardrocken – til at være en beretning om, hvor imponerende hærdede, trekløveret faktisk er blevet gennem fire års intensiv live-aktivitet.
Og hvor deres lovligt ujævne, men lovende 7”-trilogi fra 2013 bød på et tidligt øjebliksbillede af et band, der ikke helt havde fundet deres fødder og stil, så er ‘For the Kids’ anderledes fokuseret. Det her er det musikalske svar på en gang læsterlige klø: Fem omgange i ringen, så sveden springer af panden og bisserne borer sig ned i tandbeskytteren. Fra første til sidste sekund er der dømt drævende, drøje nyrehug, så man som lytter ser sol, måne og stjerner, ganske enkelt.
Materialet vil, i hvert fald delvist, forekomme velkendt for de lyttere, der har fulgt Baby In Vain på livefronten. ‘Martha’s View’ er eksempelvis nærmest ikonisk letgenkendelig som den sortsugende malstrøm af en hævnerhymne, den har været, de sidste par gange, jeg har overværet dem.
Lola Hammerich og Andrea Thuesen deles, fuldstændigt ligesom i live-settingen, om forsangertjansen, hvilket giver en fin vekselvirkning mellem førstnævntes dirrende, uskolede vanvid, tydeligst på ‘Jesus Freaks’ og den insisterende uppercut ‘Muscles’, mens ‘The Urge’ og ‘Worthwhile’ byder på en mere letflydende, kælen sensualitet fra Thuesen.
Endelig vender ‘For the Kids’ helt op og ned på spørgsmålet om Baby in Vain er indspilningsmodne endnu, eller om de stadig mest er et bæst, der helst bare skal opleves live. For hvor deres 7”-trilogi udover at være en smule stilforvirret også føltes som en mildt søgende tyvstart, lyder spørgsmålet nu omvendt, om verden nogensinde bliver klar til den kollektive mavepuster, et kommende fuldlængde-album fra disse tre pigers kyndige næver nødvendigvis må ende med at blive.
Kort sagt:
‘For the Kids’ er Baby in Vains foreløbige defining statement: En effektiv omkalfatring af fortællingen om dem til at være en om et stilsikkert, hærdet slæng med masser af drøje nyrehug i ærmerne, og om et band, der faktisk efterhånden fungerer lige så stabilt på plade, som live. Spørgsmålet er efterhånden, om verden nogensinde bliver klar til den kollektive mavepuster, et kommende fuldlængde-album fra disse tre pigers kyndige nødvendigvis må ende med at blive.