Roskilde: Soleimas Barbie-ballader fandt deres plads i ny, dansk guldalderpop
Svævende, syntetisk wasted youth-pop smeltede som vaniljeis ud over et veloplagt Countdown-område, da Soleima og hendes manipulerede Barbie-ballader indtog opvarmningsscenen.
Sarah Mariegaards hæse, men blide englevokal grundlagde illusionen om et saltvandsslidt sommerudtryk på overbevisende maner, men trods både marimbabeats og rungende olietønder lod sukkerpop-chokket vente på sig. Selvsikkerheden lå hos publikum, hvis cider hurtigt brusede af.
Stærkest stod de mere manipulerede indslag som ‘Once Was’ og den nye ‘Wasted’, der dog endte med at lade sangerinden alene tilbage i lidt af et antiklimaks. Kombinationen af diskret, men voluminøs electro-hiphop og et liveapparat, der skabte sig som kamæleoner mellem numrenes til tider lidt abrupte forskelligartethed, bar settet igennem 40 minutter, selv om sangerinden måske ikke selv formåede at fremstå helt skæv nok til at blive hypnotiserende. I forsøget på at genoplive publikum med sætninger som »jeg glæder mig vildt meget til at spille det her nummer«, var det svært at høre entusiasmen.
Men Soleima manifesterede trods alt sin plads i den danske guldalder af blåøjet popnaivitet med en koncert, der havde sine op- og nedture, og som for alvor fik hænderne til at flyve i vejret med gennembrudshittet ’My Boi’, der ramlede ud over scenekanten efter knap ti minutter. Hendes sangtekniske præstation besad en særlig dukkeagtig diskant, der rakte fint ud gennem danseshowet, men som ikke på noget tidspunkt forsøgte at frigøre sig fra afhængigheden af at få skruet på de helt rigtige knapper.
Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.