Methyl Ethel på Roskilde Festival: Døsigt cruise i en stillestående drøm
Methyl Ethel er fra Perth i Australien, hvor Tame Impalas Kevin Parker også bor og har sit studie. I et interview sidste år nævnte Parker den sprudlende DIY-musikscene i byen, hvor alle musiknørder har deres eget projekt og leger igennem på kryds og tværs, og ligesom Tame Impala er Parkers legeplads, er Methyl Ethel Jake Webbs hjemme-soloprojekt smurt ud som en trio, når bandet turnerer live.
Gruppen har et ry for spraglede koncerter, men lige netop det var der ikke meget af, da de unge drenge tidligt på dagen dukkede stilfærdigt op på Pavillon med deres døsige og psykedeliske poprock. Med debutalbummet stadig friskt fra trykken og kun en trio på scenen, var der ikke pensler nok til at male et fuldt og fængende lydbillede.
Sangene var oftest som at cruise rundt i en sløret drøm, der aldrig rigtig bevægede sig. Af plusser var de små afstikkere til en snert af funk i rytmesektionen og momenter, hvor de døde drenge turde bare syre halvt ud og åbne lidt op.
Der var dog også postiver takter, der pegede lovende fremad. Især Webbs vokal – dragende i sin unge og lyse tone, og med overskud nok til at frasere alternative og soulfulde melodier, der mindede om Jeff Buckley.
På samme måde viste hans sangskrivning heldigvis flere facetter end det stillestående og tågede. En tung, garagerocket version af ’Lagotto Romagnolo’ fra ep’en ’Teeth’ tændte kortvarigt op, før den ellers catchy single ’Twilight Driving’ igen parkerede de tre i et stenet frigear.
Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.