Forgyldt flowyoga med Gold Panda i Trailerparken
Det var en lysvågen Gold Panda, der nærmest væltede ind på Royal Stage lørdag nat, allerede helt opslugt af sit eget, legende lydunivers, inden konferencieren overhovedet var blevet færdig med sin erklæring af ham som sidste act på den sidste Trailerpark Festival, som vi kender den.
Gold Panda er som britisk producer efterhånden kendt for at brillere med reel, avantgardistisk electronica på især sine nyere studiealbum og instrumentelle samarbejder, og det var da bestemt også imponerende lige på og hårdt, at han fyrede op for et af det seneste albums ørehængere, den jazzede ’In My Car’.
Selv om de blide pastelfarver fossede massivt ud over scenekanten til at begynde med, havde Gold Panda ikke tænkt sig at lade publikum skvulpe rundt i hans kølige synthpool ret længe. Næsten utålmodigt fik han med den udprægede houseklang af sine ældre, mere repetitive end decideret komplekse, tracks iscenesat en perfekt, klubbet dansegulvsvibe, så det skrabede venue i stedet kom til både at ligne og lyde som en betonkælder i Berlin, buldrende af dunkel baspuls og med et snævert, men involveret publikum.
Hele den pentatone sfære, som er så karakteristisk for Gold Pandas hårfine, elektroniske kompositionsbedrifter, fik undervejs glimrende modspil af tangenter og livlig trommemaskine. Ravet var på begge sider af scenen bestemt heller ikke til at tage fejl af.
Selv trådte han i karakter bag pulten som en ren seismograf med sine skiftende udsving i computerknitren og melodiske beats. Hos det forreste publikum blev der efterhånden etableret en stemning af dybt hallucineret flowyogasession, mens man i baggrunden kunne læne sig tilbage i en mere fredelig ambient-atmosfære.
Det beskedne fremmøde lod ikke til at røre Gold Panda, som blev ved med at insistere på et højt tempo i sine akkord-loops og konstant teasende drops. Dette lettilgængelige stemningsmix forhindrede desværre ikke publikum i at flosse lidt i kanten. Til gengæld var lydkvaliteten i top, og de mest opslugte, rytmisk nikkende hoveder blev uden videre interferens totalt omsluttet af sympatisk after dark-tyngde.
Derfor blev Gold Pandas Trailerpark-session både en meget kontant og alsidig fest, hvor der ud over hoftebevægelserne også var plads til den fordybelse, hans let melankolske udtryk lægger så betagende op til, selvom det – måske til nogens skuffelse – var svært at få øje på de højmoderne eksperimenter i hans basdominerede set.
Læs også: Publikum tager afsked med Trailerpark Festival: »Det er virkelig trist«