Connan Mockasin og LA Priest: Soft Hairs psychpop er en finurlig flirt
Connan Mockasin, Soft Hairs ene halvdel, har nydt betydelig popularitet som psykedelisk popprins, siden han udgav sin flødekaramel af et album, ’Caramel’, i 2013. Den anden halvdel, Sam Eastgate, plantede sidste år et frø i den selvsamme musikalske muld med sit alterego LA Priest efter en tid i det britiske band Late of the Pier.
Nu går de sammen, og som man siger: Lige børn leger bedst. Hvor umage de end tager sig ud, virker matchet mellem de farligt skarpe stilister skæbnebestemt, og debutalbummet forvandler polykrom psychpop til en homogen mosaik på otte skæringer, hvoraf to blot er intermezzoer.
Det sværmer omkring med luftige chorus-guitarer og affekteret vokalkrukkeri på en bund af funky, blødt basspil, mens man hist og pist kæles af en forbipasserende synthesizer som en vifte af pangfarvet dun. Sådan duves man saligt igennem et skævt popunivers, der er præget af lige så meget indladende og døsig disco som af snurrende gimmicks.
Her undser man sig ikke en atonal saxofonsolo, ligesom melodier ofte ter sig så dirrende som afspændte fjedre eller blævrende budding. Men selv om underligheden løber gennem pladens materie fra start til slut, forvoldes der ikke nogen rigtig skade på det balsamisk-lækre udtryk. Det får dog karakter af unødig dissonans og føles mest som et påtaget benspænd, der især på ’Alive Without Medicine’ er mere enerverende end rigtig interessant.
Alligevel – selv om ’Jealous Lies’ lyder som en pauver lirekasse – støder man også på vellykkede, excentriske sange. ’Lying Has To Stop’ og ’In Love’ forener flot den smægtende popæstetik med noget temmelig kuriøst, og på ’Relaxed Jealousy’ går de diskofile rytmer også sært godt i spænd med Mockasin og Eastgates tykt flirtende personaer.
Skal flirten føre til mere, må de dog diske op med flere sange af samme sexede kaliber end på denne korte debut. Selv efter flere gennemlytninger sidder ikke så mange fast som andet end finurlige fiksfakserier.
Kort sagt:
Soft Hair er en veloplagt duo, der på deres debut skaber et finurligt og skævt psychpop-univers, hvor døsig lækkerhed møder krukket underlighed. Det er dog en kort fornøjelse med lidt for få forførende øjeblikke.