Kehlanis debutalbum byder på den ene helstøbte popsang efter den anden
Kehlanis historie er den næsten eventyragtige slags om en drug baby, der måtte gå så grueligt meget igennem, før hun kunne blive til en smuk kvinde og en stærk sangerinde. Fra et hårdt anslag i barndommen til en fjerdeplads i ’America’s Got Talent’, der som et point of no return prædestinerede hendes karriere under produceren Nick Cannons vinger. Men strabadserne var ikke forbi, og tiden efter har inkluderet både perioder som hjemløs og ultimativt et selvmordsforsøg sidste forår.
På den måde har Kehlanis udgave af den amerikanske drøm hidtil fulgt berettermodellens dramaturgi på næsten formularisk vis, og man kan kun håbe, at hun har passeret den konfliktoptrappende fase og nu kan nyde sin vej mod klimakset af karrieren, som debutalbummet ’SweetSexySavage’ må siges at være.
På samme måde kan man også håbe, at titlen ikke skal læses fortløbende og forvarslende, men nærmere som en balanceret beskrivelse af Kehlani selv, og måske også som en parafrase af den legendariske TLC-plade ’CrazySexyCool’.
Noget kunne i hvert fald tyde på sidstnævnte, idet den nostalgiske orientering på albummet er gennemgående. Det slås an fra første færd med henholdsvis den selverkendende ’Keep On’ og den selvtilstrækkelige ’Distraction’. Begge har de noget af det samme ubetvivlelige bump, som kendetegnede Timbaland og Darkchilds produktioner for Aaliyah og Brandy i millennium-årene, og førstnævnte byder oven i købet på en vocoder-outro, der havde været Teddy Riley værdig.
Forskellen fra dengang til nu er imidlertid, at den slags r’n’b er blevet mainstream i mellemtiden. Men selv om Kehlanis tidligere udgivelser har efterstræbt et mere urbant udtryk – og hendes mange piercinger, tatoveringer og tøjstil også kunne indikere en foragt for det poppede – repræsenterer ’SweetSexySavage’ en sangerinde i personlig og professionel ligevægt, som det for eksempel overlegent demonstreres på nummeret ’Piece of Mind’ med dets tilbagelænede beat og dobbelttydige titel.
På mere ratchy r’n’bass-baserede sange som ’Personal’, ’Get Like’ og ’I Wanna Be’ kan man derfor også have hendes pladeselskab mistænkt for at spekulere i Kehlanis badgal-attitude som en måde at høste street cred hos et andet publikum end det, den polerede indpakning ellers lægger op til. Noget som også forgængeren ’You Should Be Here’ blev kritiseret for i sin egenskab af at være promoveret som en blanding af mixtape og album for både at henvende sig til gaden og radioen på samme tid.
På hæderlige ballader som ’Escape’ og ’Hold Me By the Heart’ lyder Kehlani næsten som Selena Gomez eller JoJo, hvis man lukker øjnene – og det er faktisk et kompliment i det her tilfælde. For Kehlanis alsidighed er også hendes styrke, og hendes skolede tilgang til sang bærer hende sammen med den gennemgående producerduo Pop & Oak igennem albummet med integritet på tværs af de mange stilarter og numre, der er repræsenteret.
Eneste egentlige kritik af ’SweetSexySavage’ vil derfor være længden, der uden bonusnumre spænder sig over 17 skæringer. Numre som ’Not Used To It’ og ’Everything Yours’ forekommer overflødige og ufærdige på et ellers formfuldendt album.
Kort sagt:
Urban-entusiaster går nok forgæves på Kehlanis nye album, men der er stor sandsynlighed for, at de har lyst til at blive. ’SweetSexySavage’ byder på den ene helstøbte popsang efter den anden, og selv om de måske egner sig bedre til radioen end klubben, giver de stadig indtryk af en sangerinde i både personlig og professionel ligevægt.
Oplev Kehlani til en Soundvenue Session i Amager Bio den 12. marts. Læs mere om koncerten HER.