The xx i Forum: Sårbare, men i fuld kontrol

Titlen på The xx’s nye tredje album er nøglen til at forstå budskabet i de glimtende, ivrigt samplende popsange. ‘I See You’; det handler om at se og at blive set af sine medmennesker – på tomandshånd såvel som på verdens største scener.

Det stod klart, da The xx fredag aften indtog Forum som kun andet stop på deres omfattende Europa-turné. Ligeså klart stod det, at de tre briter er blevet superstjerner, siden de forførte os med deres mesterligt underspillede debutalbum i 2009. Den tidligere så insisterende – i livesammenhæng til tider hæmmende – indadvendthed blev i Forum sprængt til atomer; med det spektakulære, hypermobile lys- og sceneshow, der supplerede sangene minutiøst fra start til slut, med en særdeles crowdpleasende setliste og med en stålsat vilje fra bandets side til at se sit publikum.

The xx fremstod mere kommunikerende, elskværdige og feststemte end nogensinde før – ja, næsten folkelige.

Det stod klart fra første nummer, ‘Dangerous’, hvor det kække blæser-loop og en altomsluttende dyne af bas skød ud fra Jamie xx’s transparente podie i ledtog med roterende lyskegler og kæmpemæssige, bevægelige spejle. At Romy Madley-Croft stod småtrippende uden sin guitar bidrog ydermere til den klubbede stemning, og da den gamle favorit ‘Crystalised’ dernæst tog over, var det også med bassen forrest i lydbilledet.

Herfra var koncerten ellers en tour de force i blåtonet, men bredt samlende popmusik med Romy Madley-Crofts og Oliver Sims klare, symbiotiske sang som førsteklasses formidlere af både håb og melankoli. ‘Say Something Loving’ svøbte publikum i sin indtagende melodi og de to sangeres effektfulde call-and-response, imens ‘Replica’ stod for et afdæmpet, men ligeså stærkt øjeblik med sine sørgmodige guitarlinjer og Jamie xx-typiske steeldrums rungende om kap i den store sal.

Det var en yderst taknemmelig setliste for fans, der er mindre glade for den lidt sløje albumtoer ‘Coexist’, for bandet vekslede imellem perler fra debuten og de nye sange, som generelt gjorde virkelig god figur. The xx var tydeligvis også glade for at turnere med nyt materiale efter næsten fem års radiotavshed, men også påvirket af premierenerver. ‘I Dare You’ måtte afbrydes og startes forfra, imens Romy Madley-Croft mere end én gang kiksede i en akkord.

Men det betød ikke det store. Særligt Madley-Croft var et empatisk fikspunkt på scenen med sine forsigtige, men insisterende henvendelser til publikum. Rørende var det især, da hun introducerede en sang, der skulle betyde ekstra meget for hende, og dernæst fremførte ‘Performance’ fra det nye album alene på scenen. Tydeligvis et af de mest personlige øjeblikke på ‘I See You’, og vi følte os netop set, da den indadvendte sangerinde og guitarist blottede sin sårbarhed og efterfølgende fik et stort kram af Oliver Sim.

Mindre rørende var Sims forsikringer om sin forelskelse i København. To dage forinden var Stockholm meget vel hans udkårne, som en publikummer bag mig bemærkede.

Højdepunktet indtraf med en blændende intens fremførsel af den dunkle ‘Fantasy’ fra debutalbummet, hvor Jamie xx’s smældende beats i omkvædet bogstaveligt talt slog gnister i samspillet med det hidsige lysshow og Madley-Crofts dirrende vokal. Men ej heller koncertens finale lod noget tilbage at ønske med en kluborienteret suite bestående af en housedunkende version af ‘Shelter’, Jamie xx’s smågeniale soloproduktion ‘Loud Places’ og den Hall & Oates-samplende ‘On Hold’.

‘Intro’ og ‘Angels’ fik til allersidst lov at lukke ballet foran et decideret skrigende publikum efter en koncert, hvor The xx fremstod elskværdige og ydmyge, sårbare, men i fuld kontrol – som ægte superstjerner.

Læs interview: The xx: »Vi er stadig ikke de mest ekstroverte mennesker, men der er sket et skift i os«