1. Flere kvinder i alle plakatens etager
Det er en gammel diskussion, som vågner til live hvert år, men det er der en grund til. Kvinder er underrepræsenteret på festivaler – se bare i toppen af den nuværende Roskilde-plakat, hvor matematikken siger 3/23. Det er ikke mange.
Retfærdigvis skal det siges, at festivalen her kæmper med et strukturelt problem, som hele musikbranchen lider under.
Den pilskæve fordeling kønnene imellem er en nød, som de færreste festivaler generelt har knækket. Problematikken bliver også diskuteret i forhold til alle de andre store festivaler verden over, og situationen er den samme hos andre giganter som Coachella, Primavera, Bonnaroo og Lollapalooza.
Roskilde, som ellers kan bryste sig af en imponerende broget diversitet mellem genrer og nationaliteter, er hverken værre eller bedre end konkurrenterne på dén front på trods af flotte bookinger som Solange, Lorde og Tinashe – og længere nede af plakaten: Angel Olsen, sambadronningen Elza Soares, Jenny Hval, Princess Nokia og Warpaint.
Det hjælper heller ikke på det, at festivallandskabet i Danmark har haft vokseværk, og Roskilde har sikkert sukket over at se navne som Tove Lo, Feist, Erykah Badu (Fredagsrock i Tivoli), Haim og Cat Power ende i skødet af konkurrerende danske festivaler – og selveste Patti Smith på en herregård langt pokker i vold ude på… Djursland.
De praktiske foranstaltninger (som alle os uden for booking-indercirklen ikke kender) skal naturligvis passe, men der er altså (mange) kvinder, som ville pynte i alle lag af Roskilde-lagkagen og balancere regnskabet mere ud.
Her er vores ønskeseddel:
– Charli XCX er oplagt til den nederste del af toppen og er på vej gennem Europa under Roskilde.
– Store headliners bliver ofte mere af et longshot at håbe på, men Lana Del Rey starter sin europæiske turné i juli, ligesom Björk og Missy Elliott begge optræder på FYF Fest i Los Angeles senere samme måned. Fingrene er i hvert fald krydset.
– The Pretenders, der sidste år udgav albummet ‘Alone’ med Black Keys’ Dan Auerbach i ryggen. Chrissie Hynde og hendes slæng ville agere historisk indspark, og deres tour bringer dem nærmest forbi.
– Popkometer som Maggie Rogers og Dua Lipa er i nabolaget. Hvad med Jorja Smith? Hun bliver stor.
– Kør sidste års grime-interesse videre med genrens kvindelige frontløbere som Nadia Rose, Stefflon Don og Lady Leshurr.
– Anmelderdarlings som Laura Marling og Christine and the Queens.
– Mellemstore hiphop/r’n’b-navne som Alessia Cara, Kehlani og Kamaiyah.
2. Mere hiphop og r’n’b i opvarmningsdagene
Den urbane musik fylder ikke meget i warm-up-programmet på Rising- og Countdown-scenerne – endnu.
Pt. er Noah Carter, norske Snow Boyz og måske til nøds Silvester (der er lidt r’n’b’ede i deres popudtryk) det eneste, der er at sætte tænderne i. Det er to et halvt ud af indtil videre 18 navne.
Det føles kvantitetsmæssigt ret skævt, når man tænker på, hvor meget hiphop og r’n’b fylder i det danske vækstlag lige nu: Både i forhold til mængden af udgivelser, men bestemt også med tanke på kvaliteten samt den succes, som musikken nyder på streamingtjenester og Youtube.
Hvis lurepasseriet handler om, at mange af disse mindre hiphop-ildsjæle endnu ikke har stof nok til at kunne fylde et 45 minutters show, så slå dem sammen, tag-team style.
Måske handler det også om, at vi almindelige dødelige endnu ikke ved noget om Street City-scenen og programmet på Tuborgs Ghettoblaster, som begge sidste år lagde plads til imponerende aftener med flere timers opmærksomhed til netop den spirende, danske hiphop-scene.
Men hvorfor er der ikke plads til navne på de ’rigtige’ scener? Det giver også et boost for kunstnere bare at komme på plakaten i modsætning at være gemt væk på et Ghettoblaster-program.
Der er masser af unge rappere, som har jernet i ilden. Nogle af dem spillede godt nok korte set andre steder på Roskilde i 2016, men giv dem noget mere plads.
Folk som Artigeardit (der arbejder på ny ep), DC, Fouli, Kå, Node. Lav en fælles Cannibal Records-koncert. Vækstlaget er lige til at gå til – og heldigvis er der stadig masser af plads på opvarmningsprogrammet.
3. Gorillaz. Eller en anden XXL-headliner…
Indrømmet, vi bevæger os – som med Lana, Missy og Björk – en smule ud på ønsketænkningens snotforkælede overdrev her, men hey, alle festivalkids kan jo lide store pakker. Og med deres kommende album ’Humanz’, stærke comeback-koncert og nylige annoncering af deres helt egen festival, Demon Dayz i England, der foregår samme weekend som Northside løber af stablen herhjemme, virker de ellers så sjældent turnerende tegneserietosser i Gorillaz pludselig som en ikke-umulighed.
Med tanker på Damon Albarns efterhånden grundigt cementerede forkærlighed for Roskilde Festival og hans otte optrædeder på sit orangefarvede cv, heraf de seneste tre i 2014, 2015 og 2016, er det måske endda ekstra sandsynligt, at netop Gorillaz kunne tænkes at lægge vejen forbi Roskilde og ligge helt i toppen af de 70-80 nye navne, der bliver annonceret i starten af april.
Springer vi over totale usandsynligheder som de i Roskilde-sammenhæng forkætrede Rage Against the Machine og Daft Punk (selv om det ville have været smukt med et Roskilde-comeback 20 år efter deres herostratisk berømte mudderfest i 1997), vil vi i stedet foreslå en ganske hård pakke som alternativ.
Legendariske Tool er nemlig omsider snart klar med deres første album i mere end et årti, og gruppen har annonceret en stribe koncertdatoer på den amerikanske østkyst i slutningen af maj og starten af juni. Det kunne godt lugte lidt af mere, og mon ikke der i kulisserne bliver kastet alskens mulige mørke besværgelser for, at bandet, der har båret prædikater som tungrockens svar på Radiohead eller Pink Floyd, også omsider vender tilbage til Orange Scene?
4. En stor, stærk, (nogenlunde) nutidig rapper – eller et par mellemstore
Jovist, der er allerede masser af urbanmusik øverst på Roskilde Festivals 2017-plakat, men med The Weeknd, Solange, Bryson Tiller og Tinashe er det også meget r’n’b-tungt. G-Eazy står for den poppede ende af rappen (som Macklemore gjorde sidste år), mens A Tribe Called Quest serverer nostalgi-trippet (som nok skal blive fortrinligt).
Med så meget flødeskum og sukkerstads på toppen, vil vi gerne slå et slag for, at der måske mangler en lidt tungere makronbund: Et stort, nutidigt rapnavn med noget seriøst på hjerte eller røv nok i bukserne til at levere varen. De seneste år har budt på navne som Action Bronson, Vince Staples, Kevin Gates, Kendrick Lamar, Skepta, Stormzy og Run the Jewels, og med undtagelse af Gucci Mane mangler den her slags navne på plakaten – endnu.
Indrømmet: Det er ikke nemt, for så mange rappere i denne her størrelsesorden er der heller ikke, og de fleste er amerikanere, hvorfor de europæiske muligheder bare er lidt mere skrabede.
Chance the Rapper, Rae Sremmurd og Travis Scott er alle endt hos konkurrenter, men en indiskutabel supersværvægter som selveste Nas rammer faktisk Europa lige omkring Roskilde Festival-weekenden, foreløbig uden danske, endsige skandinaviske datoer i syne. Det er næsten for godt til at være sandt, men could it be…?
Pusha T, gavtyven Tyler, the Creator samt backpacker-rap-legenden Talib Kweli er ligeledes alle tre i området i starten af juli – Pusha var her godt nok så sent som i 2014. Earl Sweatshirt har en Barcelona-koncert på Sonar i juni på programmet. Mon hans koncertkalender skal udbygges? Så er der navne som YG og Swet Shop Boys, der heller ikke er på tour, men altså heller ikke (nødvendigvis) optaget i perioden.
Sammen med Nas spiller folk som Ty Dolla Sign, Lil Yachty, Wiley og Noname på Wireless Festival i London ugen efter Roskilde, og selv om ikke alle ville komme med lige meget pondus, er der altså noget inspiration at suge. Her spiller også nigerianske Wizkid, som Drake – mere eller mindre – har ’stjålet’ sin ’One Dance’-lyd fra.
Så er der Kendrick Lamar. Der er eftersigende nyt album på vej, men han spillede altså Roskilde i både 2013 og 2015. Ikke at vi ville brokke os, hvis han vendte retur…
Læs også: Vi var til hemmelig Gorillaz-koncert i London – tegneseriebandet er tilbage for fuld styrke