Heartland: Uforudsigelige Cat Power formåede at slappe af

Modsat Eddie Vedder, som sludrede lystigt med publikum, var Cat Powers interaktion begrænset til et »Skål, you guys look beautiful to me« og en hilsen til Pearl Jam-sangeren, som hun havde sunget duet med aftenen forinden. Der herskede desuden en tyst andægtig stemning til hendes koncert, som fandt sted på Lowland Stage tidligt søndag aften.

Chan Marshall er kendt for sit komplicerede forhold til at optræde live, hvilket har resulteret i en række mildest talt uforudsigelige koncerter, hvor hun undskyldende har afbrudt sange.

Så grelt gik det dog ikke på Heartland, omend man fornemmede et par diskrete selvkritiske kommentarer i mikrofonen. Det virkede også som om, at Marshall afventede folks reaktion, når hun afsluttede et nummer og derfor ikke helt vidste, hvordan hun skulle runde af. Hvilket gjorde at sangene gled over i hinanden som et medley.

Man mærkede dog tydeligt, at de forsamlede var dedikerede fans. Publikums hengivenhed var stor og genkendelsesglæden ditto, når ‘Maybe Not’, ‘The Greatest’ og hendes cover af Rolling Stones-klassikeren ‘(I Can’t Get No) Satisfaction’ tonede frem af elguitaren og det opretstående klaver, som hun pendlede mellem i løbet af den timelange koncert.

Marshall var tydeligt rørt og taknemmelig over den varme velkomst, som lod til at have en god effekt på hende i takt med, at koncerten skred frem. En kontrolleret og fokuseret optræden, hvor særligt hendes mikrofonbeherskelse og vokale formåen i ‘3, 6, 9’ og ‘I Don’t Blame You’ var en fryd at bevidne.

Sangerinden fra Georgia er en sangskriver i særklasse, og når hun hengiver sig og tror på sin levering er resultatet ganske bjergtagende. Som i den dystre ‘Names’, hvor hendes hviskende stemmeføring på glimrende vis komplementerede de dybe klaveranslag.

Det spartanske setup havde dog sine begrænsninger, og momentvis zonede man ud af seancen med ønsket om et backingband eller et par gæsteoptrædener for variationens skyld. Omvendt virkede det som et koncertformat, hvor Chan Marshall lod til at trives. Hvilket resulterede i en positiv oplevelse både på og foran scenen.

Læs anmeldelse: Eddie Vedder var en sympatisk hyggeonkel på Heartland