Karl William leverede optimistisk popseance på Roskilde Festival

Dikotomier som lys og mørke, blind og seende synes at udgøre det tematiske spænd i Karl Williams meget personlige r’n’b-univers. På den 22-årige sangers nyeste ep, ’Livet’, og under fredagens koncert i et pakket, regnvådt Avalon-telt, var det det positive perspektiv, der var herskende – på godt og ondt.

Kark William er i livesammenhæng et über-charmerende og taknemmeligt bekendtskab, og han mødte sin første koncert på en af Roskilde Festivals hovedscener med en fattet ro, der næsten stod i modstrid til et udsagn som »det her er det vildeste!«.

Nye sange som ’Livet’ og ’Forstenet’ pegede på, at aarhusianeren er godt i gang med at opdatere arven fra 80’er-koryfæer som Sanne Salomonsen og Thomas Helmig – her fik vi optimistisk, keyboardbaseret popmusik med en slagkraftig rytmebund og en virkelig solid vokalføring.

Karl Williams musikalske og personlige modning er generelt overbevisende, men budskabet på en ny sang som ’Vi er vi’ fremstår en anelse blegt og lommefilosofisk – sangen omhandler »os alle på én gang«, erklærede hovedpersonen på Avalon. Et noget generaliserende udgangspunkt, som ikke lever op til de ellers så poetiske sproglige udfoldelser på andre sange.

På samme vis fremstod passager i settet lidt for musikalsk magelige og konsensussøgende, men heldigvis indbød ældre og mere dystre sager som ’Placebo’ og ’Se’ undervejs til henholdsvis hoppefest og refleksion.

»Jeg kan ikke se noget«, proklamerede Karl Williams yngre jeg her, indtil lyset igen vendte tilbage med den nye discosag ’Ekstra glas’ og de poppede ’Blind igen’ og ’Alt er fint’.

Lys forudsætter mørke – et eksistentielt faktum, som Karl William heldigvis stadig er bevidst om, og som gav Avalon-seancen sin afgørende kant.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival