KOMMENTAR. Taylor Swift har gjort det. Kanye West har gjort det (flere gange). Og nu har Lana Del Rey også gjort det: Wipet deres sociale medier – altså slettet alt på deres Instagram, Twitter eller Facebook-sider.
Det virker som et unødvendigt hårdt opgør med kunstneriske personaer, der i bedste fald er kikset og i værste fald vidner om en yderst begrænset kunstnerisk dybde, der ikke kan klare tidens tand, samtidig med at det svækker deres musikalske eftermæle.
Instagram er en refleksion af, hvem de er som kunstnere og hvordan de tænker i øjeblikket. I tiden med sociale medier har de bygget en slags bro ud i fankulturen, så kunstnerne havde et direkte talerør til sine fans udenom mediernes forvanskning. Samtidig er det som regel en platform, der bygger en ekstra dimension på kunstnerne og skaber polemik om dem – og det element går tabt, hvis man insisterer på at viske tavlen ren hvert andet år.
Selvfølgelig er kunstnernes sociale profiler dybt professionelt orkestrerede og selv de allermest oprigtige og “ægte” kunstnere på Instagram bruger det også som et promoveringsværktøj. Men om ikke andet så reflekterer en kunstners Instagram-profil, hvad vedkommende ønsker, vi skal se – og det giver uanset hvad et billede af, hvem de er som kunstnere.
I Lana del Reys tilfælde slettede hun samtlige billeder og videoer på sin Instagram for til gengæld at spise sine 10 millioner følgere af med en kort, grynet video af John Lennon og Yoko Ono. På Twitter er bruddet endnu tydeligere: Hun slettede alt udover 7 gamle tweets og skrev to nye med tydelige 70’er-undertoner, om atomvåben, New Age og smukke mysterier. Fanger du den? Lana del Rey er ikke længere en patriotisk, lilleby-lolita, hun er blevet hippie.
Der er ingen tvivl om, at den nuværende politiske situation i USA har fået Lana Del Rey til at træde et skridt væk fra hendes tidligere americana-nostalgi – det siger hun selv i interviews. Det er klart, at der er noget lidt underligt over at synge sit hjerte ud foran Stars and Stripes, når man på alle måder er uenig i USA’s nuværende politiske ledelse. Men det forklarer ikke hvorfor, hun har fundet det nødvendigt at rydde paletten fuldstændig. Der er ingen, der kommer og siger »hey, 21. februar 2014, kl. 14.31 skrev du noget, der marginalt modsiger det du siger nu«.
Så hvorfor gør hun det? Er det for at understrege sine mange kunstneriske facetter? Så udretter det det modsatte, fordi der ikke er nogen kontrast at se. Er det for at sløre fortidige statements? I så fald, hvorfor? Det kommer jo alligevel ikke til at ske – for internettet glemmer aldrig. Er det for at indvarsle en ny kunstnerisk epoke? Det kan gøres på alle mulige og mere elegante måder. Er det for at omdanne sit kunstneriske virke til et sæsonbetinget kampagnefremstød som for eksempel ’Star Wars’-sagaen? I så fald ville jeg være ked af, hvis Disney slettede alle de gamle trailere og behind the scenes-bidder fra deres sociale medier.
Effekten af at wipe sine sociale medier er, at kunstneren reduceres til et kalkuleret kanvas, der males over og rebrandes for hver ny albumcyklus – og med det forsvinder illusionen om et menneske bag kunstneren. Det er en ekstrem manifestation af, at de er entertainere og ikke mere end det. Tag Lana Del Reys øjensynlige inspirationskilde John Lennon. Sammen med The Beatles skiftede han igennem en ti-årig karriere stil både musikalsk og æstetisk adskillige gange som en refleksion af tidernes skiften. Det er tydeligt at høre på deres albums, se på deres merch-madkasser og vurdere på deres live-optagelser – og den udvikling er der absolut intet i vejen med. Det er misforstået, at et socialt medie ikke skal reflektere kunstnernes vækst og knopskud.
Lana Del Reys’ fans og følgere forstår godt den udvikling, hun gennemgår. Fremfor at gemme den af vejen bliver fortællingen kun stærkere af, at man som fan kan følge og spore udviklingen tilbage i tid via de sociale kanaler. At slette fortiden udvander hendes tidligere ytringer og degraderer dem til ren like-hunting. Som fan bliver hendes udtalelser på sociale medier pludseligt ekstremt hule – som modebrands, der pludselig er blevet feministiske, fordi det er moderne. Du er blevet hippie, men du sletter Yoko Onos visdomsord den dag, det er mere trendy at være yuppie. Det synes jeg helt ærligt er en hån mod dine fans.
Da Taylor Swift lavede samme stunt op til annonceringen af ’Reputation’ spillede ind i det kommende albums tydelige “the old Taylor is dead”-narrativ og har sikkert været en idé hendes PR-stab har siddet og klappet hinanden på ryggen over. Men havde budskabet ikke været stærkere, hvis vi stadig kunne spole tilbage i hendes feed til hendes spæde countrystart? Hvis man kunne forstå, hvad der havde formet og forbitret hende hen ad vejen?
Mentaliteten bag spiller i mine øjne ind i en stigende flygtighed i måden vi konsumerer popmusik på. De færreste kunstnere bekymrer sig om sin diskografis kanoniske eftermæle, fordi albummets rolle på mange måder er udspillet. Det handler om at sige noget vigtigt, men ikke nødvendigvis varigt, nu og her – noget der skaber genlyd på sociale medier. Derfor forfalder kunstnere til stunts og happenings, men glemmer i forbifarten sit fremtidige eftermæle.
Én ting er, at et Instagram-wipe afslører et kunstnerisk fundament, der ikke kan bære særligt mange facetter, men værre er det, at det svækker det fremtidige indtryk af kunstnerne, når vi ikke kan spole tiden tilbage og se deres liv reflekteret i deres direkte interaktion med resten af verden. Det frarøver os et på mange måder sandt dokument over deres karriere.
Hvis budskaberne ikke kan klare tidens tand, så er der en perfekt platform til dem, hvor de forsvinder efter bare 24 timer. Den hedder Snapchat.
Læs også: Memes er blevet musikbranchens bedste marketingværktøj – på godt og ondt