KOMMENTAR. Justin Timberlake er blevet #woke. Som i helt vildt #woke. Og det vil han gerne kommunikere ud til os allesammen i bredformat.
Som lovet er der i dag kommet ny single og video fra Timberlake, og den The Neptunes-producerede ‘Supplies’ ledsages af en billedside instrueret af Dave Meyers.
For det første: Denne her video er virkelig alt for meget.
For det andet: Lad os tale lidt om hvorfor.
I en tid, hvor ulighed mellem køn og racer fylder meget, er der også dem, som prøver at udnytte tidsånden til lidt personlig branding. Jeg siger ikke, at Justin Timberlake ikke er empatisk og vil det bedste for alle, jeg siger bare, at videoen til ‘Supplies’ viser det på en dårlig måde.
Hvorfor? Fordi den siger det alt for meget, alt for klichéfyldt og alt for rodet.
Vi starter med Timberlake foran en masse tv-skærme, der viser verdens skandaler og dårligdomme. Videre til et sort/hvidt univers med pudrede, pistolhalskæde-bærende aristokrater, der mobber en (mexikansk) kvinde i sort tøj – en abstrakt kommentar til racisme, der samtidig skal fungere som kunstudstilling? Hvad skal alle paraplyerne oppe i himlen?
Videre til en gruppe mennesker, der tilbeder en pyramide med et skinnende øje i toppen. En kommentar til Big Brother? Illuminati? Den bliver sprunget i luften, og pengesedlerne brænder. Videre til et minisamfund styret af kvinder.
Så er der noget med en masse lommelygter og Timberlake, der sammen med den kvindelige protagonist spillet af Eiza Gonzalez ‘redder’ folk med hvide skærmmasker ud af deres ‘Matrix’-agtige slumrmer. De falder til jorden. Tilbage til ‘virkeligheden’.
Det er gode budskaber: Anti-racisme, anti-ultrakapitalisme, anti-overskærmforbrug, opgør med patriarkatet. Men hold kæft, hvor er det klodset, overanstrengt, kalkuleret og forceret fortalt.
Herefter skifter vi brat den politiske stemning ud med en saftig kærligheds/snavesekvens, som virkelig føles akavet i den større kontekst. Lidt klip til de mange tv-skærme, hvorefter vores hovedperson vågner op i en postapokalyptisk, ‘Blade Runner 2049’-lignende fremtid – formentligt skudt sønder og sammen af Trump og Kim Jong-un.
Argh! Hvis vi ikke snart vågner op, så går det galt! Tak for den information, Justin.
Og ja, slutningen er faktisk det værste. Som om, vi ikke ti gange på fire minutter var blevet mindet om, at Justin Timberlake var #woke.
Et af børnene fra den sønderskudte fremtid tager et par skridt frem. Skærmen flimrer, som var vi (igen) med i ‘The Matrix’.
»You’re still asleep, wake up!«, næsten skriger hun ind i skærmen. Suk…
Det hjælper heller ikke på det, at selve teksten til ‘Supplies’ er en virkelig banal historie om Timberlake, der redder en pige fra en anden fyr.
»I’ll be the light when you can’t see
I’ll be the wood when you need heat
I’ll be the generator, turn me on when you need electricity«, lyder det i omkvædet.
Show it, don’t tell it, er der nogen, der siger.
Men hvor ville jeg dog ønske, at Justin Timberlake lavede noget politisk musik, i stedet for at pakke en tandløs popsang ind i en overpolitisk musikvideo, der snubler i sine egne budskaber.
Læs også: Justin Timberlake forklarer sine tanker om Super Bowl-nipplegate i bagklogskabens lys