Dengang man var teenager, brugte man timer på at sidde hjemme på værelset og høre musik, tjekke internettet, kede sig og forsøge at finde ud af, hvem man var – og vigtigst af alt: At lære at være sig selv. Den livsfase virker det som om, 19-årige Clairo er i lige nu. Forskellen er bare, at hun gør det foran hele verden.
Hun er hurtigt blevet en internet-darling takket være casual, men oprigtige sange hjemme fra soveværelset som den elklaverdrevne ‘Flamin’ Hot Cheetos’ og den hiphoppede ‘sum1 else’. Senest har hun hittet med ‘Pretty Girl’ (med dertilhørende webcam-musikvideo), der omhandler et forhold, hvor man ikke har plads til at være sig selv. »I could be your pretty girl / I’ll wear a skirt for you«, synger hun trodsigt, mens hun sidder for sig selv og ser ud præcis, som hun har lyst til. Musikken er lo-fi-pop med skraldet vokal, men samtidig har Clairo et veludviklet øre for melodi og en ret fin sangstemme.
Selv om hun gør en dyd ud af at være ligeglad med andres mening, erkender hun også afhængigheden af og tørsten efter andres samvær og anerkendelse: ‘2 hold u’ handler om at se sit crush overalt, hvor man går, og I ‘i haven’t left my bed yet’ synger hun »I wanna see you, but i cant […] maybe i didnt try / maybe you just wanna see me cry«.
Teenageårene er en skrøbelig og kompliceret tid.
Den offentlige dagbog
Clairos musik findes primært på Soundcloud, hvor hun også deler dj-mixes som DJ Baby Benz. Udover det uploader hun covers på Youtube, der både ligner og lyder noget optaget med en gammel mikrobølgeovn. Og så har hun flere gamle ep’er på bandcamp.
På Youtube-kanalen findes også videoer fra hendes eget liv: En vidunderligt banal rejsedagbog ’video diary 1’ (der findes ikke en toer), ’me and hen being silly:)’, en impressionistisk dokumentation af en museumstur og ’bladeless’, en dag i skøjtehallen, der bliver en musikvideo til Blood Orange’s ‘Best To You’. Sjove, hyggelige, glade små film, der får en til sentimentalt at længes tilbage til ens egne teenagedage.
Umiddelbart ville man ikke tænke noget særligt om den slags videoer, men når de kontekstualiseres som en del af et større univers, bliver de pludseligt meningsfulde. Det samme kan i øvrigt siges om hendes dj-mixes og covervideoer. Det hele er dele af noget større. Det er også tydeligt i kommentarerne, at mange fans begiver sig over på Youtube og udforsker ’The Clairoverse’.
At være sig selv
Det unikke ved Clairo er den befriende nonchalanthed, hun udtrykker sig med på tværs af platforme. For hende er det underordnet gennem hvilken platform og hvordan. Det vigtige er, at hun gør det, og at hun gør det på sin egen måde. Vist bruger hun de gængse medier (Youtube, Soundcloud, Instagram etc.), men hendes måde at bruge dem på viser, at man sagtens kan bruge internettet til at være sig selv.
I takt med, at mere og mere af vores verden rykker over i det digitale, bliver vi nødt til at forholde os til, hvad det gør ved os, og Clairos selvopofrende ærlighed er et friskt pust i en nogle gange lidt for poleret computerverden. Hun er ekstremt relaterbar og ikke bange for at fremstå akavet og med morgenhår. For en yngre generation, der er vokset op online, er det ikke længere farligt at være uperfekt.
Clairo går lige nu på college og er altså så småt i gang med voksenlivet allerede. Samtidig arbejder hun fortsat på ny musik, nu i samarbejde med det allestedsnærværende pladeselskab PC Music. Hvad der sker, når Clairos lo-fi-popsange tørner sammen med deres konstruerede hyperpop er ikke til at vide.
På sin vis er det to modpoler, men begge bruger internettet og digitale produktionsformer til at skubbe popmusik i nye retninger, så mon ikke de finder på noget spændende?
Læs interview: Internettet er Superorganisms øvelokale: »Uden teknologi ville vi ikke være her«