Clairo gør det attraktivt at være teenager igen
Lo-fi-elementer pibler frem i flere og flere hjørner og afkroge af det enorme popunivers, og seneste skud på stammen er Clairo: Teenageren, der bruger internettet som en åben dagbog, og meget passende har hendes første ep fået titlen ‘Diary 001’.
På ep’ens seks numre bliver man langsomt ført igennem et univers af dagdrømmeri, kedsomhed og lyserød forelskelse, og den 19-årige amerikaner gør det næsten helt attraktivt at vende tilbage til sine akavede teenageår. Hvis man så bare havde været lige så cool som Clairo…
Som titlen antyder, fremstår ep’en ganske rigtigt som en fint lille øjebliksbillede af hendes liv fortalt gennem poppede produktioner, der er så underspillede, at det næsten lyder som om sangenes primære formål er at få ens tanker til at flyve afsted.
Hvis man formår at rive sig selv ud af den fløjlsbløde popboble er der dog også masser af finurlige lydeffekter og tekstbidder, der sætter sig fast i bevidstheden og viser, at Clairo besidder en god portion humor: »I could be a pretty girl / shut up when you want me to«, synger hun blandt andet på ‘Pretty Girl’, mens ironien driver af hendes ugidelige vokal.
Musikalsk snuser Clairo til r’n’b og næsten bossa nova-agtige akkorder på den catchy åbner ‘Hello’, den førnævnte ‘Pretty Girl’ og den drømmende ‘Flaming Hot Cheetos’, men ep’ens tredje nummer ‘B.O.M.D’ afslører, at Clairo også har en svaghed for mere rendyrket pop. Her er det umuligt ikke at tænke på kunstnere som Charli XCX, Taylor Swift eller Mø for den sags skyld, og den lyserødt klingende popmusik klæder Clairo mindst ligeså godt som de mere low-key-produktioner.
‘B.O.M.D’ bliver efterfulgt af den disco-influerede ‘4ever’, hvor Clairos coolness når nye højder, men stadig med utroligt få virkemidler. Hendes vokal og selve instrumenteringen forbliver underspillet hele ep’en igennem, og det gør det kun endnu tydeligere, at hendes melodier og sangskriver-værktøjer er ekstremt solide. Sangene behøver overhovedet ikke at blive pakket ind i omfattende produktioner – de er stærke nok i sig selv.
Med ep-titlen i baghovedet kan man sagtens forestille sig, at der kommer mange flere musikalske dagbøger fra Clairo, og med en så stærk debut som denne, kan det ikke gå helt galt fremover.
Kort sagt:
På seks numre bliver man langsomt ført igennem et univers af dagdrømmeri, kedsomhed og lyserød forelskelse; Clairo gør det næsten helt attraktivt at vende tilbage til sine akavede teenageår. Hendes vokal og instrumenteringen forbliver underspillet gennem hele ep’en, og det gør det kun endnu tydeligere, at Clairos melodier og hendes sangskriver-værktøjer er ekstremt solide.
Læs også: Hold øje med Clairo: Teenageren, der bruger internettet som en åben dagbog