The Internet forsøgte at spille lortelugten væk fra NorthSide – med begrænset held

Der lugtede bogstavelig talt af lort på Rød Scene klokken et om natten.

Jeg ved ikke, om der var sprunget hul på et kloakrør et eller andet sted, eller om varmen fra dagtimerne havde bragt væskerne under toiletområderne i kog på en yderst uheldig måde.

Men da Los Angeles-bandet The Internet gik på som det sidste navn på NorthSide torsdag nat klokken et (samtidig med Richie Hawtin på Grøn Scene), skulle de ikke blot kæmpe med, at rigtig mange festivalgængere valgte at strømme hjemad efter The War On Drugs. De skulle få os til at glemme selve vores lugtesans for at hengive os til, hvad vi hørte. Det lykkedes glimtvis.

The Internet er gået fra at være en intim soulduo fra Odd Future-crewet til at være et større, velspillende band, der blandt andet tæller karismatiske Syd på vokal, Matt Martians på keys og stortalentet Steve Lacy på guitar. De satte selvsikkert gang i det måske halvt fyldte telt med ’Under Control’ og en række opfordringer til at putte hænderne op.

Og publikum var egentlig villige nok: Hele seancen havde en stemning af hyggelig øvetime, hvor alle ville hinanden det bedste. Især fordi alle bandmedlemmerne fik deres tid i rampelyset: Syd er gruppens egentlige frontkvinde, men her fik både Matt Martians og Steve Lacy plads til at træde frem og synge.

Det gav koncerten noget variation, men gjorde også, at optrædenen fik endnu mere karakter af jamsession. Især fordi trommeslageren var lidt for ivrig til at buldre igennem – nogle af de mere skrøbelige vokalpassager druknede lidt i larmen.

Man kunne desuden godt have ønsket sig, at Syd fik mere plads i front, for da hun trådte frem med sange som solonummeret ’Body’ skabte hun et intimt rum, der stod for koncertens højdepunkt. Især fordi den blev efterfulgt af storhittet ’Girl’, der fungerede fantastisk, selv om vokalen ikke altid skar lige stærkt igennem her. Det var lidt et gennemgående problem: De mere nuancerede sangpassager, hvor Syd skulle nynne lige så meget som hun sang, forsvandt simpelthen.

Alligevel var det klart Syd, der var stjernen: Det var når man hørte hendes stemme og så hendes flabede energi på scenen, man var tættest på at glemme, at man stod i en sky af kloakdamp.

Læs alle vores anmeldelser fra NorthSide HER.