Jorja Smith er meget mere end en heldig Drake-duet

Hun kom for alvor på verdenskortet, da hun samarbejdede med navne som Drake, Kendrick Lamar og Stormzy. Men på debutalbummet ’Lost and Found’ behøver Jorja Smith ingen anden end sig selv, sin følelsesmættede r’n’b-vokal og sit veludviklede storyteller-gen.
Jorja Smith er meget mere end en heldig Drake-duet
Jorja Smith. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Jorja Smith havde blot tre tracks ude på sin SoundCloud-profil, da der en dag lå en besked fra Drake i hendes Instagram-indbakke. Han var faldet over Smiths mildt funkificerede, underspillede soulballade ’Where Did I Go?’. Den havde faktisk holdt sammen på ham på en 18 timer lang flyrejse.

Drake ville have, Jorja Smith skulle være med på hans ’More Life’-nummer ’Get It Together’. Smith takkede nej. Hun kunne ikke sætte sig ind i nummeret. Sorgen over et bristet forhold; desperationen i at forsøge at samle stumperne. »Get that shit together, so we can get together«.

Da Jorja Smith og hendes daværende kæreste kort tid derefter gik fra hinanden, fandt hun pludselig meningen i nummeret. Hun kontaktede Drake igen. Duetten var hendes, hvis hun ville have den.

Lavinen rullede.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Lost and Found’

Drake var ikke den eneste, der havde fået øje for den unge sangerinde med de tre tracks på SoundCloud. Smiths første nummer, ’Blue Lights’, inkasserede blåstemplinger fra navne som Skrillex, Stormzy og Dizzee Rascal. Sidstnævntes opmærksomhed faldt på nummeret, da Smith på ’Blue Lights’ bruger et Dizzee-sample fra hans nummer ’Sirens’.

Opmærksomheden omkring det dengang blot 18-årige talent skærpedes. Musikmedierne stillede skarpt på den britiske teenager og introducerede hende for omverdenen ved sammenligninger med Amy Winehouse, Lauryn Hill og Adele.

»Jeg er glad for, folk tænkte sådan. Jeg elsker dem, så det var rigtig stort at blive sammenlignet med dem«, fortæller Jorja Smith. Hendes blide, britiske dialekt lyder helt rolig bag telefonlinjens skratten, da jeg taler med hende.

Shit got real for den 18-årige pige fra Walsall i England. Hendes tre SoundCloud-tracks blev fulgt op af yderligere fire styks med ep’en ’Project 11’, og Smith flyttede til London for for alvor at gå efter en karriere inden for musikken.

»Det hele begyndte at blive real. Jeg følte mig lidt fortabt, da jeg først flyttede til London. Jeg kendte ikke nogen. Jeg følte mig bare som en lille pige her«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Følelsen af at føle sig fortabt eller vildfaren – eller helt præcist: lost – er netop noget af det, Jorja Smith udforsker på sit debutalbum, der landede sidste måned lige inden hendes 21 års fødselsdag: ’Lost and Found’. Et album, der består af stærke, personlige følelser af at være fortabt og fundet, men som samtidig rummer betragtninger, der vidner om en stærk social bevidsthed.

Ung usikkerhed og ambivalente hjerter på numre som den neo-soulede ’Teenage Fantasy’ og den storstilede popballade ’Wandering Romance’ går hånd i hånd med medrivende skildringer af politiets hærgren på den dybtfølte r’n’b-sang ’Blue Lights’ samt en ærkebritisk, næsten Mike Skinner’sk freestyle om social ulighed og selvoptagethed på ’Lifeboats’.

Du virker både som en socialt bevidst fortæller, men du virker også som en drømmer. Hvordan vil du selv beskrive dig?
»Det er der aldrig nogen, der har sagt til mig før. Men jeg kan virkelig godt lide det – begge dele er en god måde at beskrive mig på. Jeg drømmer, men jeg er også meget opmærksom på virkeligheden omkring mig. Men jeg er en drømmer; jeg tænker alt for meget. Jeg tænker tit for meget over ting, jeg slet ikke burde«.

Tænksomheden kom allerede til udtryk, da Jorja Smith var helt lille. Den første sang, hun skrev ved keyboardet som 11-årig hed ’Life is a Path Worth Taking’. Her kan undertegnedes MGP-bidrag (noget om at have et rigtig sejt venskab) fra samme stadie vist godt pakke sammen.

»Jeg skrev hele tiden historier som barn. Men jeg færdiggjorde dem aldrig. Jeg skrev en side, og så var det det«.

Historierne blev til flere sange – og ’Lost and Found’ rummer da også numre, Jorja Smith skrev allerede som 16-årig. At hun har følt sige lige så lost, som hun har følt sig found i løbet af fire så sårbare, følelsesmæssigt vanvittige teenageår, er ikke så underligt.

Mere end en feature-sangerinde

Da jeg første gang lyttede til ’Lost and Found’ var det, der for alvor krøb ind under huden på mig, Jorja Smiths stemme. Ikke kun fordi den er helt særegent sikker eller stor – eller en James Bond-ballade værdig, som vores anmelder skrev. Men fordi den er så gennemsyret af de følelser, sangen er skrevet med.

Da jeg først hørte historien om, at Jorja Smith skulle have fravalgt et samarbejde med Drake (Drake!), fordi hun ikke kunne mærke sangen, var jeg uforstående. En så godt som ukendt sangerinde, der takker nej til en personlig henvendelse fra Drake? Det lyder helt absurd, hvis hun på nogen måde havde ambitioner om at være noget ved musikken.

Men når man giver sig tid til at lytte til og mærke ’Lost and Found’, giver det mening. Jorja Smiths vokal er virkelig hengiven til de følelser og stemninger, hun fortolker.

»Så snart musikken starter, tager den mig tilbage til det øjeblik, hvor jeg skrev den«, fortæller hun.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

På ’Lost and Found’ er det Jorjas Smiths stemme, der er det største, vigtigste instrument på hvert et nummer. Hun leger med den ene genresymbiose efter den anden, fletter ubesværet neo-soulede jazz-elementer sammen med dancehall-fragmenter, lader småflabede, underspillede raplinjer blive afløst af en helt afdæmpet tåreperser over akustisk guitar. Man ænser knapt, hvor fuldkommen vilde disse genrelege i virkeligheden er, fordi Smiths vokal væver det hele sammen som så stærk en smuk, rød tråd.

Selvom ’Lost and Found’ i mine ører er et helstøbt album, kan jeg alligevel ikke dy mig fra at spørge, hvorfor hun ikke valgte at trække på nogle af sine tidligere samarbejder på debutpladen. Det er ikke kun Drake, hun kunne ringe op og foreslå en single, der for alvor ville sætte hendes debut på hele verdens dagsorden. I løbet af det seneste år har hun samarbejdet med Kendrick Lamar på hans ’Black Panther’-album på ’I Am’, med Stormzy på ’Let Me Down’, Kali Uchis på ’Tyrant’ og Khalid på ’Location (Remix)’. Hvorfor ikke lige nyde noget af den ekstra omtale, nogle af de navne ville give?

»Det ville jeg ikke. Det her er mit første album, så jeg havde brug for at vide, hvem jeg er«, forklarer Jorja Smith mig. Kort og klart.

Hvordan føles det så endelig at have dit første album ude – kan du lade være med at tænke for meget over det hele?
»Jeg var ret spændt på, hvad folk ville synes. Jeg vil jo ikke blive for begejstret, hvis der nu skulle ske noget slemt. Men nu er det ude, og folk elsker det rent faktisk, så jeg har det sådan: Ok, jeg skal bare chille – alt er okay!«.

Læs anmeldelse: Jorja Smith ‘Lost and Found’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af