Sigrids popfest på Roskilde Festival overbeviste uden at overraske
Med to ep’er og en stribe skamløst effektive singler har norske Sigrid forført popelskere i en sådan grad, så hun i vinter vandt den prestigefulde BBC-pris Sound of 2018. Der var således masser af kærlighed i luften, da det kun 21-årige stjerneskud lørdag aften indtog Avalon-scenen.
Sigrid er nemlig først og fremmest en charmerende, nærværende og energisk liveperformer; som den skandinaviske pophimmels ukronede prinsesse inden for kække dansetrin, finurlige grin og fællesklap havde hun det fyldte festivaltelt i sin hule, ganske petite hånd. De spændstige popsange bygget på synthglinsende melodier og en insisterende stortromme er dog også temmelig basic i deres udtryk, og det blev mærktbart under aftenens koncert, hvor udtrykket ikke var videre dynamisk.
Setuppet var enkelt med et fire mand/kvinde stort band og Sigrid som det energisk dansende fikspunkt, og skønt leveringerne af tempofyldte sange som ’Plot Twist’ og ’Raw’ var nærværende og kompetente, kunne man savne den dér ekstra mikstur, det får en ligesindet som vores egen Mø til at skille sig ud i en tid, hvor popmusikkens grænser udfordres som aldrig før.
Koncertens eneste afdæmpede øjeblik indtraf med klaverballaden ’Dynamite’, hvor Sigrid demonstrerede fuld kontrol over sin hæst legesyge vokal, men det undtagelsesvise temposkift fremstod mere malplaceret end effektivt stemningsskabende.
Ingen kan dog sætte spørgsmålstegn ved Sigrids flair for medrivende omkvæd, og som den perfekte hypeman for sit eget ego fik hun publikum helt op på stikkerne under de klubagtigt pumpende ’Fake Friends’, ’Strangers’ og ’High Five’. Hvis nordmanden får stylet hestehalen og udtrykket med lidt mere ilterhed kan hun uden tvivl løfte sig fra overbevisende til overraskende.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival
Læs også: Hvis publikum kunne bestemme: Ønsker til Roskilde Festival 2019
Læs også: Roskilde Festival: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser