Da produceren Lille Høg for nylig var gæst i Standard – Soundvenues hiphop-podcast, fortalte han om, hvordan han begyndte at forme en ny dansk hiphoplyd. Først som en slags avanceret joke med Yung Coke-projektet, men senere med mere selvtillid og alvor sammen med folk som Baby Bino og Louis Valuta. Nu er han (sammen med Åndsvage Victor aka Lil Hawaii) hovedproduceren bag det brogede crew 25/8, der laver en original blanding af Atlanta-trap og Soundcloudrap.
Det er ungt, fandenivoldsk og anderledes end al anden dansk hiphop lige nu. Der er et helt kollektiv, der lyder som om de er vokset op med de samme Youtube-videoer af Gucci Mane, Chief Keef og så videre, og som nu har besluttet at importere den excentriske stil til Danmark.
Og midt i det hele står Lille Høg med sine stilsikre og nyskabende beats.
Vi bad ham pege på nogle af de sange, der har præget ham som producer og hjulpet ham med at sparke den her mindre hiphoprevolution i gang i den danske undergrund.
1. Gucci Mane ‘Trap Money’
»Det her er en af de første Gucci Mane-sange, jeg fandt på Youtube. Da jeg begyndte at producere, var mine første fem beats bare rigtig dårlige efterligninger af det her beat af Zaytoven (Gucci Manes hovedproducer, red.). Det lyder helt vildt icey – jeg kan ikke finde et bedre ord end det! Gucci Mane og Zaytoven er dem, der lavede the blueprint for Atlantas lyd.
Atlanta-rap er klart min største inspiration, og faktisk er næsten alt på den her liste fra Atlanta. Før jeg havde nogle følgere på min Soundcloud-profil stod der faktisk som beskrivelse, at jeg var den danske Zaytoven. Jeg følte, at Yung Coke og Lille Høg var det mest Gucci Mane og Zaytoven-agtige hold i Danmark«.
2. Justin Timberlake ‘What Goes Around (Comes Around)’
»Den her er ikke med på listen på grund af selve sangen, men fordi der er en outro på to minutter, som er et af mine yndlingsbeats. Det er Timbaland, der har produceret det. Dengang var man vant til MTV, hvor alle sange var tre og fire minutters popsange, og her kommer der pludselig fulde syv minutter med en tilhørende video, hvor beatet skifter til sidst. Formen er virkelig spændende, og jeg prøver tit at overtale folk, jeg er i studiet med, til at lave et c-stykke til sidst lige som her.
Jeg lavede det for eksempel med Louis Valuta på ‘Hvem er hun’, hvor vi lavede en sprød outro. Eller med Yung Coke på sangen ‘Loco (Mursten)’, der har en outro i samme stil. Det var Timbaland, der begyndte at gøre det, og så begyndte Drake at lege med det – der er rigtig mange Drake-sange, der er to sange i én. Det har jeg altid synes var rigtig sprødt«.
3. Future ‘Never Gon Lose’
»Vi slipper sgu ikke for Future! Jeg elsker Future. Ham og Gucci Mane er absolut mine yndlingsrappere. ‘Never Gon Lose’ fra mixtapet ’56 Nights’ er produceret af Southside. Han er en af mine yndlingsproducere, og især sidste år prøvede jeg at dykke ned i hans lyd og se, hvordan han laver trommer. Hvor Zaytoven giver dig lyst til at danse med skuldrene, går Southside direkte i nakken. Det er tungere og mere minimalt. Meget hårdt.
Southsides største indflydelse er Lil Jon, som jeg også har lyttet fucking meget til. Det her beat er bare minimalt og har sindssygt hårde trommer – det giver meget plads til Futures vokal. Og så er det bare en lang freestyle. Jeg kan godt lide, når det ikke bare er vers-omkvæd-vers, men når folk leger lidt med formen. På 25/8-sangen ‘Intet hook’ er der heller intet omkvæd. Faktisk tjekkede jeg lige mine play counts i iTunes, og mine otte mest afspillede sange har intet omkvæd«.
4. Rich Homie Quan ‘Get It Back’
»Det her lyder super fruity. Der var en lyd i Atlanta, der bare hed ‘futuristic sound’, hvor alle prøvede at lave beats, der var helt lalleglade. Forestil dig, hvis verdens lykkeligste person bare tog virkelig meget emma – sådan lød det. ‘Zan With That Lean’ af Soulja Boy er fuldstændig samme lyd. Nærmest lalleglad. Hvis du hører ‘Get It Back’ først, og så hører ‘Mix Match’ med Yung Coke, kan du se, at det er meget inspireret af det. Ikke fordi det var med vilje, men jeg tror, alle producere har prøvet at høre en sang ti gange og så komme til at lave næsten samme beat«.
5. AraabMuzik ‘Make It Happen’
»AraabMuzik var en gammel producer for Busta Rhymes og DipSet, men lavede så et mixtape kun med beats, ligesom J Dilla. Men hvor andre producere samplede gamle soulplader og puttede boom bap-trommer på, tog AraabMuzik trapbeats og samplede trance. Han fandt sådan noget tidlig 00’er trance og samplede breakdowns, hvor der ikke var nogle trommer, og begyndte at lave beats ud fra det.
Jeg synes hele viben og æstetikken er fucking fed, og mixtapet ‘Electronic Dream’ er en af mine største inspirationer. Der ligger en del lignende beats på min Soundcloud, men når jeg spiller dem for folk i studiet, vil folk ikke rappe over dem. De ved ikke, hvordan de skal gå ind på dem, så det er fucking svært at overtale folk til det«.
6. Kane West ‘PR’
»Kane West (ikke Kanye West, red.) er en elektronisk producer, hvis stil er at bruge de billigste lyde, han kan slippe afsted med og lave sindssyge housetracks med dem. Første gang jeg hørte det, troede jeg, det hele var en joke. Men det er nogle sindssyge numre, der er produceret ud af helt cracked lyde. Det er i dén grad noget, jeg er inspireret af.
Jeg lyttede til Kane West meget, da vi lavede det første Yung Coke. Alle producere var i gang med at se, hvem der kunne lyde dyrest. Alt lød så HD. Så var det meget federe at finde de mest smadrede lyde overhovedet og prøve at lave noget fedt med dem. Det er meget en æstetik, som Åndsvage Victor og jeg kører stadig. Vi laver i øvrigt beats sammen som Shokata Sippers«.
7. Juicy J ‘Get To Meet A G’
Juicy J’s ‘Rubba Band Business’-mixtapes var en kæmpe inspiration. Hans producer, Lex Luger, ændrede hele beat-gamet. Han kom frem med Waka Flocka Flames ‘Hard In Da Paint’, Rick Ross’ B.M.F.’ og så ‘Rubba Band’-serien. ‘Get To Meet A G’ var mit yndlingsnummer fra den serie.
Lugers beats gjorde trap meget tungere. Det var de hårdeste beats, jeg nogensinde havde hørt. Første gang jeg hørte ‘B.M.F.’ fik det ting, der virkede hårde inden, til at virke helt bløde. Waka Flocka blev en gang interviewet og skulle beskrive Lex Lugers stil. Han sagde bare, det var »gangsta«.
Luger gjorde det også sejt at producere alt på laptop. Han lavede helt hårde, digitale lyde på sin computer og brugte slet ikke eksempelvis soul. Jeg vil klart sige, at mit beat på ‘Dender’ (af Louis Valuta og Emil Stabil, red.) er inspireret af Lex Luger og Southside«.
8. Project Pat ‘We Can Get Gangsta’
»Hele den lyd, som jeg har beskrevet med sangene på den her liste, kommer fra Three 6 Mafia. Lex Luger, Southside og de andre skylder deres stil til Juicy J og DJ Paul (producerne fra Three 6 Mafia, red.). Alle deres beats har for eksempel hi-hatten på hele vejen igennem, og generelt er alle deres trommelyde helt friske i dag, selv om mange af dem er lavet i 90’erne.
Hver gang, man hører et hiphop-beat, der ikke er boom bap, kommer det fra Three 6 Mafia. De lavede beats, der ikke var afhængige af soulsamples, som ‘We Can Get Gangsta’, der sampler soundtracket til filmen ‘Carlito’s Way’. Project Pat er Juicy J’s bror. Han er en kæmpe konge«.
Lyt til podcast: Standard #33: Lille Høg, 25/8 og den danske Soundcloudrap-revolution
Læs interview: Lille Høg er arkitekten bag en ny dansk hiphoplyd: »Danmark er et musikalsk u-land«