Bag enhver stor hiphopbevægelse står (som regel) en stor producer. Og i tilfældet med den nye, rowdy bølge af helt unge danske rappere, der er braget ind på scenen med en lyd, der trækker på Chief Keefs melodier, Atlanta-trappens trommer og amerikansk Soundcloud-raps vilde energi, er dén producer Lille Høg.
Den 24-årige beatmager er nærmest et mindre leksikon over amerikansk samtidsrap. Han snakker i ét væk om, hvordan han elsker Gucci Mane-produceren Zaytoven, hvordan tidlige Future-mixtapes ændrede hans syn på hiphop, og om, at han ikke er så glad for termerne Soundcloud-rap og mumblerap.
»Det er kun oldheads, der kalder det det«, som han siger.
Dén her ekstremt velinformerede og begavede producer laver soundtracket til en dansk bevægelse, der er et slags underligt spejlbillede af den farverige amerikanske scene. Her finder du folk som Baby Bino, Valter Hvid og mange flere, der alle har fundet deres stil over Lille Høg-beats.
Hvordan startede det hele? Kan i år blive året, hvor det slår igennem? Og er Danmark overhovedet klar til den her musik? Vi fik en lektion i moderne trap af Lille Høg.
Det er som om, der kommer nye Lille Høg-producerede sange hver uge. Hvad er du i gang med lige nu?
»Senere i dag får jeg besøg af Valter Hvid, der lige nu sidder i en bus fra Aarhus. Vi skal lave en sang til min plade. Jeg har ingen rappere på endnu, men jeg tænker, at jeg gerne vil have Baby Bino, Emil Stabil, Lil Hawaii, Valter Hvid, Yung Asti, Lil Mazda og alle de gutter der på. Jeg hører ikke så meget dansk musik, så jeg er lidt indskrænket til dem, jeg har hørt på Soundcloud eller arbejdet med. Ellers ville jeg helt vildt gerne have Jamaika med, jeg tror, han er lukket ud…«
Han er vist stadig i fængsel. Han havde bare en enkelt dags udgang.
»Nå, fuck, der kan du bare se. Men hvis jeg fik muligheden for det, ville jeg også gerne have Sivas med. Han er en O.G.. Det var ham, der startede alt det med, at man ikke behøvede at være oldschool. ’D.A.U.D.A.’ var i princippet lidt det samme som Rocko og Futures ’U.O.E.N.O.’, men det startede en lyd i Danmark. Inden da lød alt som amerikanske ting fra 2007«.
Apropos ny lyd i Danmark: Du står jo som hovedproduceren bag en helt ny strømning. Man ved ikke helt, hvad man skal kalde det: Soundcloud-rap, mumble-rap…
»Ja, lige inden jeg kom, spillede de en Yung Coke-sang på P3. ’Født til at ball’, tror jeg, det var. Der sagde de også, at det var Soundcloud-rap, og at det var det, der var det fede ved det. Det irriterede mig faktisk, for vi har aldrig tænkt, at det var ’Soundcloud-rap’. Det er som om, at så er det hele for sjov, fordi det er Soundcloud-rap. Men jeg har produceret i ti år og gjort det fuldtid de seneste tre. Jeg startede måske med fjollede projekter, fordi jeg ikke turde stå ved det, men nu er jeg en alvorlig producer. Så det er mærkeligt med den her genre«.
Hvorfor tror du, folk altid vil have, at det skal være for sjov eller en joke?
»Jeg tror problemet ligger i Danmark. Det er ligesom med Emil Stabil og Kidd. Det var ikke ok, hvis ikke det var for sjov. Så smækker man satire-labelet på, og så sidder man tilbage som intellektuel og tænker: ‘Nu forstår jeg det’. Man er med på en inside joke. Folk kan ikke kapere, at man bare hænger ud og snakker om at have det fedt«.
Det var også mærkeligt med Kidd, hvor han endte med at sige i fjernsynet, at det hele var en joke.
»Det fuckede mig helt op! Det gjorde mig virkelig ked af det. Der var mange, der følte sig pisset på der. For det er et problem, at man altid skal tage den diskussion om, hvorvidt det hele er for sjov. At folk altid tænker på intentionen i stedet for bare at lytte til musikken. For Kidds musik var jo fed!«
Det var som om, folk ikke var klar til den slags hiphop.
»I USA er det mere normalt, at hiphop er lidt overdrevet. At folk påtager sig en rolle. Som da Drake viste sig at have en ghostwriter, eller da Rick Ross viste sig at være fængselsbetjent. Kidd var bare en af de første, der gjorde det i Danmark. Og så Emil Stabil efter det. Så vi er kommet en lang vej, men jeg synes, det er en skam, at mange går så meget op i, om lyrikken er sand. I USA er de kommet forbi det nu«.
Nu er der altså kommet den her nye bølge af rappere, som du producerer en del for. Hvad gør dem specielle?
»De har lyttet meget til den moderne, amerikanske lyd. Jeg er lidt ældre end mange af de andre – Yung Asti er 14, Valter Hvid er 18-19 og Baby Bino er 21. Jeg er 24 år – det er ti år ældre end Asti! Så jeg er ikke engang på den helt nye bølge. Jeg er inspireret af Gucci Manes gamle ting, som Zaytoven har produceret, og Lex Lugor, der lavede ’BMF’ til Rick Ross og ’Hard In the Paint’ til Waka Flocka. Det ændrede alt i beat-gamet«.
Hvad mere?
»Jeg har lyttet til sindssygt meget Future. Især de første mixtapes. Da mig og Yung Coke begyndte at lave musik sammen, hørte vi hele tiden Future-mixtapes som ’Dirty Sprite’ og ’Astronaut Status’. Future var en kæmpe åbenbaring for mig, fordi han rappede så utydeligt. Folk ville nok kalde det mumble-rap i dag. Future sagde fede ting, det var bare ikke det, der var fokus på – det var flows og adlibs, der talte. Flowet og melodien var det spændende. Jeg tror, det var et stort opgør med hele ideen om, at man skulle være lyrisk«.
Det er en diskussion, der har raset noget tid.
»Ja, og jeg synes det er fordi, folk lytter på de forkerte præmisser, når de vil have, at det skal være lyrisk. Mumble-rap og Soundcloud-rap irriterer mig også, fordi det er nedladende ord. Det er jo kun oldheads, der siger det«.
Synes du den diskussion fylder lige så meget i Danmark?
»Ja, jeg synes den fylder endnu mere i Danmark end i USA. Jeg tror, det handler om vores forhold til musik. Det er altid på sådan et lidt mere kunstnerisk niveau, på en underlig måde. Som om, der skal være en stor intention med alt. Alt skal kunne forklares. Det er ikke okay bare at lave et nummer om, at du er fed. I stedet er der altid en masse folk, der skriver en masse nedladende ting i kommentarfelterne på Baby Bino-videoer. Folk bliver virkelig fornærmede. Danmark er virkelig et u-land, når det kommer til musik. Altså: Eminem headliner Roskilde. Hvad fanden er det for noget?«.
Roskilde Festival-programmet i år er meget konservativt. Ikke som de sidste år, hvor der har været Young Thug, Kevin Gates….
»Pizzagang fik skatescenen i 2016, og der kom sygt mange. Men de fik kun skatescenen, fordi man ikke ville blåstemple dem som rigtig musik fra Roskilde Festivals side. Det er en skam«.
Hvad skal der til, for at folk åbner op for en ny musikstrømning?
»Du skal introduceres for det, før du kan lide det. Første gang jeg hørte Soulja Boy, kunne jeg ikke lide det. Det samme med Chief Keef eller Future. Og mange når aldrig længere end dertil. Men modreaktionen kommer nu. Hele mumblerap-diskussionen, som man allerede har taget i USA, tager vi nu, fordi Danmark altid er lidt bagud«.
Så der er en fornyelse i gang?
»Ja. Første gang, man hører Chief Keef, kan man måske ikke lide det, fordi man ikke er vant til det. Men den nye generation kommer frem nu, fordi lytterne er unge, og der ikke er nogen til at fortælle dem, hvad der er rigtig rap. Der er ingen bagage fra L.O.C. og Suspekt. Det her er børn med iPads: De kan lige så godt høre Lil Pump som noget andet. Det har skubbet den nye rap frem. Folk har fået øjnene op for det«.
Læs også: Her er 10 danske rappere, du skal holde øje med i 2018
Læs også: Dansk hiphop er ved at stagnere – men to kuld af unge rappere giver scenen nyt liv
Læs interview: Baby Bino er ikke for sjov: »Rappere har smurt tykt på siden tidernes morgen«