Bisses 10-minutter lange single ‘Grand Danois’ er noget helt for sig

Bisses 10-minutter lange single ‘Grand Danois’ er noget helt for sig
Bisse. (Foto: Michella Bredahl)

Det er ikke fordi, Bisse ikke har lavet lange numre før. Signatursangen ‘Seks hjerter’ er otte minutter lang, og det samme er lukkeren ‘Støvets’ år fra dette års ‘Bizzin’-album.

Men den nye single ‘Grand Danois’ er alligevel noget særligt.

»Et næsten ti minutter langt symfonisk epos i fem dele om Danmark og den store danske hund«, lyder det i en pressemeddelelse, og det er svært at argumentere imod dén formulering.

Bisse har slået sig sammen med symfoniorkesteret Copenhagen Phil, og sammen har de skabt en musikalsk rejse, der skifter mellem orkestermusik, symfonisk pop og mere skæv, skal man kalde det artpop i slutningen.

Musikken er én ting, for Bisse pakker de ti minutter med ord, som han først riffer over ordet ‘flad’ og derefter ‘lav’ i en tankestrøm om det danske land, tilstand og sindstilstand, der er ret imponerende.

Videoen udforsker udvikligen af selve Danmark, og den er instrueret af Hr. Ridepisk og Bjarke Stenbæk.

‘Grand Danois’ er den første single fra albummet ‘Tanmaurk’, »Bisses Danmarksrevy og review af Danmark«, der er ude 23. november og også kommer med rundt på danske spillesteder.

Bisse – Tanmaurkrevyen:
30/1 – Konservatoriets Koncertsal, København
7/2 – Voxhall, Aarhus
8/2 – Musikkens Hus, Aarhus
9/2 – Kulturmaskinen, Odense

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af