Lorde sender personlig mail til fans efter endt turné – og taler om nyt album

Lorde sender personlig mail til fans efter endt turné – og taler om nyt album

I forrige uge rundede Lorde sin turné, hvor hun i lige godt halvandet år har taget sit forrygende album ‘Melodrama’ verden rundt (og forbi Roskilde), af med et sidste show i Mexico City.

I alt 116 optrædener (inklusiv radio- og tv-optrædener) er det blevet til i forbindelse med ‘Melodrama World Tour’. Og for dét vil Lorde gerne takke sine fans.

»Jeg har aldrig følt mig rigere end i de øjeblikke med jer, heaving til ‘Green Light’, eller sunget ‘Writer (In the Dark, Red.)’ sammen, eller ‘Supercut’. Den måde, I har taget denne plade og gjort den til jeres, vil for evigt være et højdepunkt i mit liv«, skriver Lorde i en mail til sine fans.

Lorde røber også en smule om det album, hun forhåbenligt snart skal i gang med:

»Jeg er ikke rigtigt startet på den næste plade endnu, og jeg er ikke helt sikker på, hvor lang den bliver. Men jeg har været ved at lære at spille klaver, og her og der kommer der små bidder ud. Jeg tror, at den næste plade formentlig bliver born out of the piano i mit hus; mig og mine venner, holde det simpelt. Men vi får se«.

Du kan se hele mailen herunder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af