Rita Oras Fugl Føniks har slatne vinger
Tidligere i år gav Rita Ora en popkoncert med stort P i Store Vega, hvor hendes sange fik selskab af vindmaskiner, dansere, farverige visuals og alt, hvad popmaskineriet ellers kunne trække. Hendes charmerende personlighed og energi skabte en kæmpe fest, der gjorde op for, at hendes sange i princippet ikke er vildt genkendelige eller særegne.
Men når man sidder med et helt Rita Ora-album, der er 16 numre langt, mangler man altså virkelig vindmaskinen og de energiske baggrundsdansere. ‘Phoenix’ er et velproduceret, men også totalt nuanceforladt album, der mest af alt kommer til at fremstå som tidstypisk popstøj. Der sker så lidt musikalsk hen over albummets lille times spilletid, at ens tanker driver væk. Lige meget, hvor hårdt man prøver, er det virkelig svært at fastholde koncentrationen.
‘Phoenix’ har været længe undervejs. Leadsinglen ‘Your Song’ udkom helt tilbage i maj 2017, og langsomt er der kommet flere sporadiske singler til som Avicii-samarbejdet ‘Lonely Together’, den shitstorm-skabende ‘Girls’ feat. Charli XCX, Cardi B og Bebe Rexha, ‘For You’ fra ‘Fifty Shades Freed’-filmen og senest ‘Let You Love Me’. Som så mange andre album i streaming-æraen mangler ‘Phoenix’ derfor den samlende kraft, som kan gøre et album til noget særligt. På trods af, at singlerne klinger forholdsvis ens, bliver det svært at gennemskue, hvorfor de egentlig hører sammen?
Sangene bevæger sig genremæssigt i et poleret popunivers med Oras stemme, synthfigurer og tekster om kompliceret kærlighed som omdrejningspunktet, og så fordrer titlen jo, at der burde udspille sig en Fugl Føniks-agtig genoprejsningshistorie gennem numrene – måske i forbindelse med, at det her er hendes første album siden debuten ‘Ora’ fra 2012? Man mærker gnisten på afslutningsnummeret ‘Soul Survivor’, der er rettet mod Oras flerårige kamp med sit gamle pladeselskab Roc Nation, men på albummets resterende sange er det svært at mærke, hvad der egentlig er på spil for den 27-årige, britiske sangerinde.
Når det er sagt, er Rita Ora stadig en virkelig dygtig sanger, og hendes varme vokal er primus motor på ‘Phoenix’. Den skinner igennem på eksempelvis ‘For You’ feat. Liam Payne, der med storslåede synths i åbningen og et stramt trommebeat bryder med den polerede, harmløse poplyd, der ellers dominerer. Det samme gør sig gældende for den næsten drum’n’bass-agtige ‘Summer Love’.
Herudover er der også fine øjeblikke at hente i eksempelvis det bløde kor og de soulede akkorder på ‘Velvet Rope’, og selv om sangen kom i en mindre shitstorm i LGBTQ-miljøer på grund af dens fremstilling af biseksualitet, er ‘Girls’ rent musikalsk et af albummets mest catchy numre – stærkt efterfulgt af hittet ‘Anywhere’, der var mere eller mindre allestedsnærværende henover sommeren.
De glimtvise musikalske opture er dog ikke nok til at ændre på, at det samlede helhedsbillede af ‘Phoenix’ forbliver ekstremt anonymt, og den Fugl Fønix-historie, som Ora gerne vil fortælle, har man som lytter stadig til gode.
Kort sagt:
‘Phoenix’ er et velproduceret, men også meget anonymt album, der gør det svært at gennemskue, hvad det er for en Fugl Føniks-historie, den britiske sangerinde gerne vil fortælle.