Charlotte Gainsbourg hvisker sig igennem frydefuldt Kanye West-cover
At udgive en ep med album-leftovers har mange funktioner. Det er både et snedigt promotion-redskab, et kommercielt incitament og en bonus for fans – noget der kan holde interessen fanget og forlænge aktualitetsværdien for en albumudgivelse.
Om det er sådanne kommercielle bagtanker, der ligger til grund for ‘Take 2’, må Charlotte Gainsbourg pr-hold og pladeselskab svare på. Ikke desto mindre er hun nu aktuel med et lille intermezzo af en ep, der placerer sig fint i forlængelse af sidste års formidable comeback-album ’Rest’, hvor den fransk-engelske stjerne for alvor trådte i karakter på musikscenen.
Mindre kan heldigvis også gøre det, og denne fem-numre lange ep, der består af album-outtakes og liveoptagelser, er en fin lille påmindelse om Gainsbourgs format og evne til at lægge et elegant snit mellem det sofistikerede og det dansable.
Til sidstnævnte hører ‘Bombs Away’ med sin disco-influerede vibe og en tekst, der kækt kommenterer Gainsbourg som ombejlet verdenskvinde: »The queen is marching back to Paris tonight / the priests are preparing the rites / the queen is marching back to London tonight / the metropolis explodes«.
Med sit orkestrale scope lægger ‘Lost Lenore’ sig i et glamourøst funklende spor, og den øjeblikkeligt fængende ‘Such a Remarkable Day’ er det nummer, som tættest rammer magien fra ‘Rest’. Et simpelt og effektivt beat holder pulsen i gang, så Gainsbourg kan drysse sin porøst sofistikerede vokal over en smægtende cembalo-melodi.
I sin liveform er ‘Deadly Valentine’ mere ekspansiv og voluminøs, og nummeret er et solidt vidnesbyrd om, hvorfor Gainsbourg også har høstet en favn fuld af tornefri kritikerroser for sine koncerter.
Præcis, hvor klart et defineret musikalsk udtryk, Gainsbourg har skabt, er tydeligt i live-coverversionen af Kanye Wests ‘Runaway’. Der ligger noget frydefuldt i at høre en afdæmpet kunstner give sig i kast med den kontroversielle loud mouth. Gainsbourg skærer helt ind til kernen med fokus på den stærke melodi og hvisker sig gennem nummeret, så det bliver hendes eget.
‘Take 2’ er ikke en tvingende nødvendig anskaffelse til ens pladesamling, men et glimrende supplement til et værk, som fortjent gav Charlotte Gainsbourgs musikkarriere et fuldt forløst kunstnerisk gennembrud.
Kort sagt:
Gainsbourg følger sidste års formidable comeback-album op med en ep bestående af studio-outtakes og liveoptagelser, der lægger et elegant snit mellem det sofistikerede og det dansable.
Læs anmeldelse: Charlotte Gainsbourg ‘Rest’