Maggie Rogers’ popsange slår gnister på smukt og følsomt album
Mit hjerte smeltede fuldstændig, da jeg for to år siden så Youtube-klippet, der gik mere eller mindre viralt og gjorde Maggie Rogers til et velkendt navn på et par dage; en benovet Rogers sad i en Masterclass med Pharrell Williams på NYU og lignede ét stort spørgsmålstegn, da superstjernen begyndte at rose hendes musik til skyerne. Siden da er den lidt kejtede usikkerhed blevet erstattet af en charmerende selvsikkerhed, som brænder igennem i de smukke musikvideoer til singlerne ‘Falling Water’, ‘Light On’ og ‘Give A Little’, der alle er at finde på major label-debuten. Rogers er så musikalsk og dragende, at man får gåsehud, når hun danser excentrisk rundt i lange røde slør i ‘Falling Water’.
Pharrell-seancen og singlen ‘Alaska’ gjorde Rogers til et kendt navn på rekordtid, og den turbulente omvæltning fik hende til i 2017 at trække stikket for at tage en tiltrængt pause fra det pludselige medieræs, hun befandt sig i. En beslutning, der nu virker helt rigtig, for ‘Heard It In a Past Life’ besidder en særlig musikalsk ro og afklaret eftertænksomhed, der gør albummet til en virkelig fin og følsom oplevelse. Det er næsten helt ‘full-circle-home-coming’-agtigt, at netop ‘Alaska’, der ellers optrådte på ep’en ‘Now That the Light Is Fading’, også har fundet plads på albummet.
Udover hendes stærke, Florence Welsh-lignende vokal, er Maggie Rogers’ største styrke hendes evne til at flette melodier, instrumentale figurer og imponerende korarrangementer sammen i flotte, poppede lydlandskaber. Rogers bruger ikke bare kor som en vellydende finish på sine produktioner – hendes korarrangementer har bærende roller på lige fod med de resterende instrumenter. Tag bare ‘Overnight’, ‘The Knife’ eller den pulserende ‘Retrograde’, hvor Rogers’ stakåndede korstemmer danner sangens mest fremtrædende hook.
Og hooks er der masser af. Rogers’ detaljerige og velproducerede popmusik er afsindig catchy, og det på trods af, at flere af hendes sange tør gå uden om den gængse popform. ‘Falling Water’ er en virkelig enestående sang, der med en gospel-agtig, tempodræbende outro giver dig lyst til at danse kærestesorger væk i tungt regnvejr. Selv hvis du ikke har nogen. ‘Light On’ er derudover et af albummets absolutte højdepunkter, og med en tilbageholdende guitar, fire i gulvet, rumklangs-indsovsede trommelyde og et smukt, forløsende omkvæd har Maggie Rogers virkelig lavet en ‘dans-dit-hjerte-ud’-sang fra himlen.
Kærlighedshymnen ‘Burning’ er en fin afslutning på den lidt ulykkelige kærlighedshistorie, der bliver fortalt gennem ‘Heard It In a Past Life’, hvor Rogers triumferende synger: »I’m in love / I’m in love / I’m in love / oh I’m burning«. Sangskrivningsmæssigt er det dog en af albummets mest uopfindsomme sange, der læner sig lige lovligt meget op af den Florence + the Machine-agtige lyd, som Rogers ofte skæver til. Derfor er det kærkomment, at albummet bliver sluttet af med den storslåede ‘Back In My Body’, hvor Rogers synger om at finde tilbage til sig selv efter to turbulente, men ikke desto mindre skelsættende år i hendes karriere og liv.
Kort sagt:
Maggie Rogers’ musikalitet slår gnister, og ’Heard It In A Past Life’ besidder en særlig musikalsk ro og afklaret eftertænksomhed, der gør albummet til en virkelig smuk, følsom oplevelse.
Læs også: Popstjerneskuddet Maggie Rogers kommer til Danmark