Lowly tryllebandt Hotel Cecil med deres dynamiske dreampop
Når man lytter til et Lowly-album, tages man på en velorkestreret rejse. Det var både tilfældet med den fremragende debut ’Heba’ fra 2017 og den to uger gamle efterfølger ’Hifalutin’. Sidstnævntes udgivelse blev torsdag aften fejret i Hotel Cecils hyggedunkle rammer, hvor det danske dreampop-band slog fast, at oplevelsen er lige så helstøbt live som på skive.
I arbejdet med det nye album har kvintetten for alt i verden villet undgå at stagnere i en musikalsk tryghedszone, og kedelig blev koncerten da bestemt heller aldrig. Fra start var det nemlig påfaldende, hvor varierende og omskiftelig deres musik er. Det gav et godt flow, samtidig med at kontrasterne mellem sangenes stille og højstemte stunder undervejs blev tegnet effektivt op.
Bandet, der stod organiseret i en symmetrisk trekantformation, bød ikke på lange anekdoter mellem numrene. Store smil og en smittende energi efterlod dog ingen tvivl om glæden ved at stå foran det udsolgte spillesteds publikum.
Med en lysdæmpning som eneste præsentation lagde de hårdt ud ved at spille de tre sange, som i øjeblikket ligger øverst på deres Spotify-side – to singler fra ’Hifalutin’ og et af højdepunkterne fra ’Heba’. Svøbt i grønt lys og med en skygge over ansigtet ledte Soffie Viemose først an med sine imponerende fraseringer med vibrato over den let hoppende rytme i ’Baglaens’. Så bankede stortrommen ’Stephen’ i gang, og til den hektiske basgang bød den før så stillestående Viemose op til dans med store, energiske armbevægelser. Og da den tempofyldte sang flød over i en svævende udtoning, hørte man snart de klare toner fra ’Deer Eyes’ skære igennem.
Lowlys bandkonstellation med to sangere var ligeledes en grund til, at optrædenen forblev dynamisk og spændende. Efter fem numre, fornemt styret af Viemoses på én gang fine og kraftfulde vokal, overtog Nanna Schannong, der hidtil havde ageret guitarist og kor, for første gang på aftenen rollen som forsanger med ’Staples’. Hendes vokallevering var ikke altid helt lige så sikker som Viemoses, men de komplementerede hinandens stemmer godt. Når Viemose for eksempel ikke sang for, dryssede hun i stedet drømmende stemmeloops ud over lydbilledet.
Sådanne små detaljer var der flere af. Både klokkespil, bølgeskvulp, fjerne mågeskrig og en lille spoken word-seance blev der plads til i løbet af aftenen. Det bidrog til en tryllebindende oplevelse for det tætte hav af vuggende hoveder foran scenen.
Kort sagt:
På engagerende vis overførte Lowly det gennemarbejdede og flersidige udtryk fra deres to album til koncerten på Hotel Cecil. Som dreampop-kvintetten løbende vekslede mellem sangenes stille og hektiske sider, kom man aldrig til at kede sig.
Læs anmeldelse: Lowly ‘Hifalutin’